Minister advarer mod at lade penge bremse gift-oprydning

Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) lover, at staten fortsat vil betale halvdelen af regningen for oprydningen på Cheminovas gamle giftdepot ved Høfde 42 ved Harboøre Tange, også selvom regningen riskerer at blive næsten dobbelt så stor som ventet.

Nye undersøgelser fra Ringkøbing Amt viser, at forureningen er større end antaget og dækker et område på op mod 27.000 kvadratmeter. Derfor skal bl.a. den stålvæg, der skal bremse udsivningen af gift, nu være større.

Den oprindelige regning lød på 14 mio. kr. delt lige over af amtet og miljøministeren. Nu bliver den op mod ti mio. dyrere, og det er usikkert, om flertallet i amtsrådet vil betale sin halvdel.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen