Forkert brug af medicin sender titusinder på sygehus

Hver tiende indlæggelse på de danske sygehuse skyldes problemer i forbindelse med patienternes medicinering.

Problemet er typisk, at medicinen tages i forkerte doser eller på forkerte tidspunkter, at patienten ikke har fået ordineret den rigtige medicin, eller at medicinen har bivirkninger, skriver Politiken onsdag.

»Det er som oftest ikke selve medicinen, der er noget galt med, men forhold omkring medicineringen. En årsag kan også være forveksling af præparaterne«, siger vicedirektør, farmaceut Helle Pinholt Nielsen, Danmarks Apotekerforening.

Apotekerforeningen har i en ny analyse kortlagt de problemer, der opstår i forbindelse med brugen af lægemidler: utilpashed, sygdom og i enkelte tilfælde dødsfald.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen