S: Foghs forhandlingsindgreb ingen ændring
Regeringens inddragelse af organisationerne i forhandlingerne om en kommunalreform er ikke i sig selv en imødekommelse af oppositionen. Men Socialdemokraterne vil gerne genoptage de sammenbrudte forhandlinger, hvis regeringen opgiver sine ultimative krav om, at regionerne ikke skal have flere driftsopgaver end sygehusene, og hvis regeringen går med til at give regionerne råderet over deres penge. Det siger Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft.
- Jeg kan ikke se noget overhovedet nyt i det, statsministeren har sagt om forhandlingspositionerne. Han siger, at Socialdemokraterne fortsat er interesseret i at komme med i et bredt folketingsflertal bag en kommunalreform.
- Hvis vi ikke bliver stillet over for ultimatummer, så møder vi op dag og nat, siger Lykketoft.
/ritzau/