Porno som personalegode

Gratis adgang til internet-porno i fritiden gør medarbejderne mere effektive i arbejdstiden.

Det mener det nordjyske it-firma LL Media, hvis direktør, Levi Nielsen, derfor vil gøre internet-porno til et personalegode på linje med fri telefon og frugtordninger. Han er rede til at bruge 30 kr. om ugen per medarbejder for at give de ansatte fri adgang til erotiske film og billeder på hjemme-pc'en.

"Vi ved, at 80 procent af alle hits på internettet er på porno. Og vi kan se, at folk også bruger det i arbejdstiden," siger direktøren til DR Nordjylland.

Samtidig med det gratis porno-abonnement derhjemme tilbyder det nordjyske it-firma dog også at spærre for adgang til pornosider i arbejdstiden.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen