Fodboldskoler får konkurrence af madskoler

Nu kan piger og drenge komme på skole i sommerferien og lære, hvordan de kan lave sund mad til sig selv og deres familie.

"Når man kan tilbyde fodboldskoler i sommerferien, må det også være muligt at lave madskoler," siger vicedirektør Annette Toft, Landbrugsraadet, til Ritzau.

På madskolen skal børn i alderen 6-12 år have en positiv oplevelse af at lave mad sammen.

Det er Danmarks 4H og Landbrugsraadets kostudvalg, der i fællesskab står for tilbuddet. I denne sommer kan 100 børn komme på madskole i Roskilde, Høng, Aalborg, Viborg og Sydthy. Der er tale om pilotprojekter, og erfaringerne skal bruges til at udbygge madskolerne til et landsdækkende tilbud.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen