Danskere fusker med svenske adresser

En stor del af de danskere, som tilmelder sig det svenske folkeregister, gør det udelukkende for at få en lavere skat og mulighed for at købe billigere biler og undlader derfor at flytte til Sverige.

I annoncer i dansk presse markedsføres svenske adresser for 1500 svenske kroner om måneden, svarende til omkring 1200 danske kroner. Annoncerne har blandt andet været bragt i Berlingske Tidende og gratisavisen Urban, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Det svenske skattevæsen indledte i efteråret 2003 en nærmere kontrol af danskeres flytning til Sverige. Det viste sig efterfølgende, at omkring en tredjedel af de danskere, som havde tilmeldt sig det svenske folkeregister, ikke havde bosat sig på den anden side af Øresund, oplyser Helene Hedebris fra skattevæsenet i Malmø til Sveriges Radio Halland.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen