Kompromis-forslag fra VK: Flere opgaver til nye regioner

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger mandag et kompromisforslag på bordet til en kommunalreform, hvor de nye regioner får en række ekstra opgaver i forhold til regeringens oprindelige udspil, oplyser både Politiken og Radioavisen.

Forslaget lægges frem for forhandlerne fra Socialdemokratiet, de radikale og SF, når de mandag kl. 13.30 genoptager forhandlingerne i Indenrigsministeriet.

Beskeden til oppositionen vil være, at regeringen ikke rokker sig ud af stedet på to afgørende punkter: Nemlig at der fortsat kun skal være fem regioner, og at de ikke får ret til at opkræve skatter.

Til gengæld vil regeringen foreslå at placere en række ekstra opgaver i regionerne, der hidtil kun har været tiltænkt opgaver på sygehusområdet.

Ifølge Radioavisen lægger regeringen op til, at regionerne skal have en række overordnede, koordinerende planlægningsopgaver.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen