Løjtnant mistænkt for sexchikane mod værnepligtig

En kvindelig værnepligtig, som netop stod for at skulle hjemsendes fra forsvaret, har anmeldt en løjtnant for sexchikane. Sagen er så alvorlig, at chefen for Prinsens Livregiment ekstraordinært er blevet kaldt hjem fra ferie.

Kvinden fejrede sammen med resten af sine soldaterkammerater fra livregimentet deres hjemsendelse den 15. maj ved en fest i Århus. Med til festen var også den løjtnant, der har stået for uddannelsen af enheden. Men ifølge kvindens forklaring endte festen med, at han forgreb sig på hende. Det var tirsdag aften ikke muligt at få oplyst på kasernen i Skive, hvor alvorlig overgrebet ifølge kvindens forklaring skulle have været.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen