Københavnere gemmer navlesnorsblod

Et stigende antal forældre henvender sig til finansmanden Klaus Riskær Pedersen for at få opmagasineret blodet fra deres børns navlesnor for at kunne bruge det til sygdomsbehandling senere i livet. »Spild af penge,« siger overlæge på Rigshospitalet.

Københavnere betaler mere villigt end jyder og fynboer for at få opbevaret navlesnorsblod fra deres nyfødte spædbørn.

Det viser opgørelserne fra finansmanden Klaus Riskær Pedersens nye firma, CopyGene, der måned for måned har haft en stigning i antallet af danskere, der vil betale for at opmagasinere deres børns stamceller fra navlesnorsblodet. Håbet er, at stamcellerne kan bruges ved behandling af en eventuel sygdom senere i livet. I januar havde Riskærs firma 35 reservationer til opsamling af navlesnorsblod, i februar 80, i marts 130 og i april var der 160 reservationer.

Af det samlede antal reservationer kommer 64 procent imidlertid fra hovedstadsområdet.

Prisen for opbevaring af blodet er knap 3.000 kr. i grundbeløb og så cirka 700 kr. hvert år fremover.

Helbrede sygdomme

Klaus Riskær Pedersen forventer, at interessen vil fortsætte med at stige, og at hans virksomhed vil nå målet om 250 bestillinger pr. måned. Det svarer til 3.000 om året og er fem procent af det samlede antal fødsler hvert år i Danmark.

Brugen af stamceller til helbredelse er et tema belagt med mange forhåbninger og etiske overvejelser. Stamceller bruges allerede i dag til genetablering af blod og immunforsvar hos patienter, der har været udsat for kemoterapi under en kræftbehandling. I fremtiden håber optimisterne endog på, at stamcellerne kan bruges til at helbrede komplekse sygdomme som for eksempel Parkinsons.

Celler i banken

Klaus Riskærs firma markedsfører den tanke, at de bedste stamceller, et menneske kan få til behandling, er egne stamceller udtaget på et tidspunkt, da man ikke var syg. I modsætning til den etablerede praksis, hvor man uddrager stamceller fra knoglemarven hos patienten, eller hvor man får stamceller fra biobanker med mange forskellige donorer.

»Sundhedssystemet mener, at stamceller kan anvendes, men at det skal ske ved at lave en biobank, som alle har adgang til. Men det gør trods alt en forskel, at stamcellerne passer 100 procent, og som forælder har jeg den holdning, at jeg gerne vil betale for et behandlingsmateriale, som er langt mere effektivt,« siger Klaus Riskær.

Det etablerede sundhedssystem jubler ikke over det private initiativ, tværtimod. Overlæge på Rigshospitalets Stamcellelaboratorium Ebbe Dickmeis siger:

»EU-Kommissionen har netop offentliggjort en redegørelse, hvori det kommer til udtryk, at det her ikke har nogen værdi for donoren selv. Man skal for det første være opmærksom på, at mængden af stamceller i navlesnorsblodet er ret beskeden. Derfor er der kun nok til at transplantere til en 20 til 25 kilos vægt - altså i børnealderen. Det andet problem er, at de stamceller, som er i navlesnorsblodet, findes resten af livet i betydeligt større mængder i ens egen knoglemarv. Det er fuldstændig åndssvagt, at man skal bruge penge på at skaffe så små mængder fra navlesnorsblodet.«

»Reaktionært«

Klaus Riskær kalder Ebbe Dickmeis' holdninger for reaktionære og mener, at de kan skade muligheden for udvikling af sundhedsområdet.

Klaus Riskær og hans firma mener, at patientens egne stamceller vil være meget mere effektive, og derfor er der ikke behov for samme mængder, som hvis stamcellerne kom fra en anden donor. Og Klaus Riskær siger, at stamcellerne i navlesnoren har vist tegn på større effektivitet end de stamceller, der kan udtages af knoglemarven.

»Set fra et fagligt synspunkt er det fuldstændig volapyk. Egne stamceller har ikke samme helbredende virkning som stamceller fra andre donorer,« siger Ebbe Dickmeis.

»Det synspunkt er kun korrekt, fordi egne stamceller kun er brugt på børn, der i forvejen er syge. Vi har endnu ikke erfaringsgrundlaget for at vide, hvor effektivt dette er senere hen i livet for en voksen patient,« replicerer Klaus Riskær.

christian.thye@jp.dkSide 2

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.