Dokumentation: Overborgmesterens tale

Overborgmester Jens Kramer Mikkelsens tale ved modtagelsen af HKH Kronprins Frederik og frk. Mary Donaldson på Københavns Rådhus, onsdag den 12. maj.

Deres Majestæt. Deres kongelige højheder, frk. Mary Donaldson - kære gæster.

Først naturligvis på bystyrets vegne et varmt velkommen her på Københavns Rådhus.

Dernæst selvfølgelig et stort tillykke til Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og frk. Mary Donaldson med det bryllup, som vi har glædet os til, og som nu er lige på trapperne.

A warm welcome as well to John and Susan Elisabeth Donaldson, and the other relatives of Miss Donaldson present here today. We are sincerely happy to have you as our guests here at the City Hall - a small return for the genuine hospitality, I have experienced on my recent visits to Australia.

I myself am very fond of Australia. And I see many similarities between Danes and Australians. There's a straight forward and open-minded attitude to life in both countries. When Australians and Danes meet, we soon find ourselves laughing together - our senses of humour are very much alike - and I'm sure that Miss Donaldson and your Royal Highness the Crown Prince also quickly discovered the same thing when you met for the first time.

På bystyrets vegne vil jeg sige, at vi er oprigtigt glade for, at det danske Kongehus betragter et besøg her på Rådhuset som en naturlig del af både de officielle anledninger, men også - og ikke mindst - de familiære begivenheder.

Kigger man i historiebøgerne, er det tydeligt, at forbindelsen mellem hovedstaden og kongehuset er gammel og stærk.

Mest tydeligt vel nok manifesteret, da Københavns borgere i 1659 side om side med kong Frederik den Tredje forsvarede byen mod de angribende svenske tropper.

Som tak for borgernes indsats fik københavnerne en række belønninger. Og for at bekræfte den nye alliance hjalp byens styre - med borgmesteren i spidsen - kong Frederik den Tredje med at gøre Danmark til et arverige. Det betød, at jobbet som regent ikke var noget, man skulle ansøge om og til jobsamtale hos landets adel for at få.

Nogle af de belønninger, københavnerne dengang fik, har vi endnu: Vi fik det smukke byvåben med tårne, bølger, løver og med kanoner, geværer, hakker og skovle og trillebør - alle de våben og redskaber, københavnerne brugte ved byens forsvar. Vi fik vores splitflag. Og vi fik et bystyre, som var en anelse mere demokratisk end de regler, der gjaldt for resten af landet.

Det kongelige bryllup er en national begivenhed. Et kongeligt bryllup griber os alle. Vi lever med i det, og der drømmes og fantaseres.

Og så er det en københavnerbegivenhed. København er med et lidt gammeldags ord residensstad - den by, hvor Kongehuset har sit hjem, og hvorfra landet fra urgammel tid regeres.

Det er et stort held, at vi nu er i det 21. århundrede og ikke tilbage i Middelalderen. For var dagens gæster via en tur i tidsmaskinen kommet i Byens Rådhus engang midt i 1500-tallet, ville det første, de så, være en stor tavle, som statholderen, Kristoffer Valkendorff havde fået sat op i byens hus.

På den tavle var skrevet en lang række regler for, hvordan byens borgere forventedes at holde bryllup.

Det var nemlig sådan, at selve kongen - Christian den Tredje - var blevet bekymret for den pomp og pragt, byens borgere lagde for dagen, når de bortgiftede deres unge.

Det kan man godt forstå, når man læser, at hans far, Frederik den Anden i sine dagbøger skildrer, at det ikke var usædvanligt, at brudene var så overlæssede med kostbare smykker, at de faldt besvimet om under vægten midt under brylluppet.

De strenge regler på tavlen foreskrev, at et bryllup kun måtte vare to dage. At almindelige borgere kun måtte invitere 12 par gæster. Var man rådmand, borgmester eller anden person af rang og stand, måtte man byde 24 par til fest - plus nogle ugifte karle - sikkert gommens kammerater. Og at der kun måtte drikkes øl - ikke vin.

Sjællands biskop Peder Palladius supplerede de kongelige regler med en paragraf om, at - jeg citerer- : "bryllupsfolket ej heller må æde og drikke i kirken eller gøre et dansehus af kirken".

Det er ikke nødvendigt med forordninger i anledning af det kongelige bryllup i maj 2004. Jeg er sikker på, at alle helt af sig selv glæder sig til at se et flagsmykket land, en flagsmykket hovedstad og et lykkeligt par og deres familier.

Og til at fornemme den duft af eventyr, der knytter sig til en begivenhed som denne, hvor to mennesker, der elsker hinanden, giver deres ord på kærligheden og dens styrke.

Og som lader os alle sammen få del i deres glæde.

Endnu en gang et stort og varmt til lykke til brudparret. Og med det tillykke følger alle gode ønsker om et rigt og harmonisk liv i mange år fremover.

En stor del af det liv vil udspille sig her i København.

En by, der lige som det danske kongehus repræsenterer både tradition, når den er bedst og fornyelse med forstand.

Som skikken er, vil jeg på byens og på københavnernes vegne gerne have lov at overrække en gave til brudeparret.

Det er en gave, som repræsenterer dansk kunsthåndværk, når det er bedst. En gave, som forener det smukke med det nyttige.

En gave, som jeg håber, vil minde brudeparret om de dage i maj, hvor de med hele Danmark som bryllupsgæster gav hinanden deres ja.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.