Succes med retsmægling

Ny form for mægling ved domstolene opleves af de fleste som hurtigere, billigere og mere retfærdig, viser ny rapport fra Justitsministeriet. 85 procent af deltagerne vil anbefale løsningen til andre.

Forsøg med mægling ved domstolene er en stor succes, viser en ny undersøgelse af den alternative måde at løse retstvister på.

Flere end seks ud af ti deltagere i forsøget betragter mæglingen som vellykket eller meget vellykket - mens kun 3,5 procent mener mæglingen var meget mislykket. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed, der offentliggøres i dag.

85 procent af forsøgsdeltagerne vil således anbefale løsningen til andre, som måtte komme ud i en retslig konflikt.

»Samlet set vurderes retsmægling i langt hovedparten af sagerne og af langt hovedparten af de involverede som vældig positivt og som en konfliktløsningsform, der indebærer en række fordele,« hedder det i rapporten.

Forsøgsordningen har eksisteret et år ved Vestre Landsret og ved byretterne i København, Roskilde, Århus og Aalborg. Erfaringen fra omkring 200 sager viser blandt andet, at de fleste af parterne har fået styrket deres tillid til retssystemet. Forholdet mellem de stridende parter er i mange tilfælde blevet forbedret, og de fleste oplever forløbet som mindre stressende end en traditionel retssag.

Fantastisk succes

Mæglerne er advokater eller dommere med en særlig uddannelse.

»Det er en fantastisk succes. De fleste er meget glade for muligheden - og jeg har oplevet, at man er blevet enig på fem minutter. Det usædvanlige ved ordningen er, at det er folk selv, der bestemmer. Der kommer ingen og siger, at de skal gøre et eller andet bestemt,« forklarer advokat Teit Johansen, der har haft 15 sager i forsøget ved Københavns Byret.

Omkring halvdelen af sagerne er endt med et forlig, der tager udgangspunkt i parternes konkrete problemer - frem for regler og paragraffer. Ifølge rapporten oplever de fleste, at mæglingen er billigere end en retssag, og i halvdelen af tilfældene var forløbet hurtigere end ved en traditionel retssag.

For tidligt

Justitsminister Lene Espersen (K) mener, at undersøgelsen tyder på, at retsmægling i en række sager har været et godt og brugbart alternativ til en traditionel domstolsbehandling.

»Løsningen ved retsmægling kan i højere grad tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid, og de har i højere grad selv indflydelse på forløbet,« siger hun.

Det er ifølge Lene Espersen dog endnu for tidligt at afgøre, om forsøget skal være en fast del af retssystemet.

»Jeg håber, at endnu flere vil benytte sig af tilbuddet om retsmægling, så vi kan få et godt grundlag for at tage stilling til, om retsmægling på længere sigt skal gøres til et permanent tilbud ved domstolene over hele landet,« siger Lene Espersen.

mikkel.thastum@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.