Udsigt til gaveregn over brudeparret

Gaver fra glade borgere og kongetro firmaer er begyndt at strømme ind til kronprinseparret. Der tages imod helt frem til en time før brylluppet.

Og vejrudsigten for kongelige brudepar:

Tiltagende gaveregn på alle hverdage mellem 10 og 15.

For resten af landet er udsigten knap så opmuntrende.

Ifølge Meteorologisk Institut kan vi andre vente en hel del rigtig regn, i hvert fald ugen ud, og det på alle tider af døgnet.

Så lad os holde os til det positive fra et Danmark, hvor feststemningen langsomt stiger i takt med, at den store dag nærmer sig.

Fra i går og indtil selve bryllupsdagen den 14. maj er der åbent hus for indlevering af gaver fra kongetro borgere, og det er ikke så få, der benytter sig af muligheden for at udtrykke personlig glæde og taknemmelighed.

Det gik stærkt

På Christiansborg Slot i Prins Jørgens Gård 1 tager kammerherre Steen Vestergaard Andersen på vegne af brudeparret imod, og det gik stærk allerede på førstedagen i går.

»Vi har modtaget over 100 gaver af alle slags og både store og små. Men jo tættere, vi kommer den 14. maj, jo flere forventer vi,« siger han.

Gaverne kan være alt fra børnetegninger og husflidsarbejde til dyrt kram fra foreninger eller firmaer, der gerne vil profilere sig.

Den største gave i går var - og nu må kronprinsen og hans Mary undskylde afsløringen - en topersoners sofa med monogram, der blev bugseret ind ad den smalle dør i porten og direkte op til sikkerhedskontrol.

Af andre gaver kan nævnes et billede i ramme og en rulle i guldpapir, der efter udseendet at dømme kunne indeholde marcipan.

»Vi har vores procedurer, deriblandt en grundig sikkerhedskontrol. Hidtil har vi ikke måttet afvise nogle,« siger Steen Vestergaard Andersen.

»Det kommer vi sikkert heller ikke til.«

Kammerherren har svært ved at forestille sig, at nogen kunne finde på at misbruge begivenheden og forsøge at sabotere brylluppet på den ene eller anden måde.

Tværtimod har de, som er mødt personligt op, været utroligt glade og positive, fortæller han.

Skal udstilles

Det er planen, at alle gaverne fra borgere og firmaer skal udstilles efter brylluppet, sandsynligvis omkring pinse.

Blandt giverne i går var Gerardo og Lene Palma.

»Vi giver gaven, fordi vi syntes, det kunne være hyggeligt at give en gave. Andet er der ikke i det,« siger Lene Palma, der ikke betragter sig som specielt kongetro.

Hvad den indeholder, vil hun ikke ud med.

»Nej, det er personligt,« siger hun.

jakob.rubin@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.