Venstre fører krig på Nørrebro

På Venstres officielle hjemmeside kalder man beboerne på Nørrebro for »bagstræberiske flæbehoveder« og triumferer over, at partiet har besejret borgerne i »krigen« om en idrætshal. Venstre står ved sin retorik.

Venstre finder nu det tunge skyts frem i kampen mod beboerne på Nørrebro. En gruppe borgere har gennem længere tid forsøgt at bremse opførelsen af den nye idrætshal på Indre Nørrebro, fordi den skulle ligge i deres gårdrum. Men idrætshuset til 60 mio. kr. er vedtaget af et bredt politisk flertal i København, og det fejrer Venstre således på partiets officielle hjemmeside:

»Venstre på Nørrebro glæder sig over den kommende hal og er lettet over, at det ikke er lykkedes de bagstræberiske flæbehoveder (BF) at sabotere projektet.«

Venstre skriver desuden:

»Det var nært gået galt. Andre BF'ere organiserede underskriftindsamlinger og borgermøder i lokalmiljøet mod projektet. Men alt det er historie. Krigen er slut - vi vandt. Tilbage er kun spredte modstandslommer, der let kan nedkæmpes. Man kan så kun begræde, at det skulle tage så lang tid, før fornuften sejrede.«

Forsvar af det grønne

Selv om diskussionerne mellem beboerne og politikerne har været heftige i forbindelse med halbyggeriet, kommer beskeden fra Venstre bag på beboerne:

»Hvad er det for noget at kalde os bagstræberiske flæbehoveder? Vi forsvarer vores grønne næromgivelser, som ildsjæle har brugt mange år på at bygge op. Denne krigserklæring viser kun, at de slet ikke ønsker dialog,« siger Torben Svane, formand for gårdlauget Den Grønne Firkant.

Flæbehoveder

Venstre-politikeren Leslie Arentoft, som er valgt på Nørrebro og sidder som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, er forfatter bag ordene på hjemmesiden. Han står ved sin hilsen til de utilfredse borgere på Nørrebro:

»De påberåber sig hele tiden, at der er integrationsproblemer i området. Så tager vi os sammen og finder 60 mio. kr. til en hal, som kan afhjælpe problemerne, og så kommer denne modreaktion. Det er da bagstræberisk. Vi graver endda hallen et stykke ned og dækker den til med græs. Så jeg synes, de er nogle flæbehoveder, der råber og skriger, selv om vi forærer dem en hal,« siger Leslie Arentoft.

Han mener også, at den anvendte krigsretorik er på sin plads:

»Vi skal huske, at området ikke er en lille forstadskommune. Det her er Nørrebro. Det er et ræverødt og rabiat sted, hvor jeg er blevet banket og spyttet på, alene fordi jeg er Venstre-politiker. Måske har jeg ladet mig fange lidt af stemningen, da jeg skrev indlægget, men se blot, hvordan de selv opførte sig, da kulturborgmesteren dukkede op til indvielsen,« mener Leslie Arentoft og hentyder til, da kulturborgmester Martin Geertsen (V) for halvanden uge siden måtte lade en spade være en spade og forlade indvielsen, fordi han blev overfuset af utilfredse beboere.

Provokation

I Venstre på Nørrebro forsvarer man ligeledes teksten.

»Naturligvis står vi ved den. Ellers stod den ikke på vores hjemmeside. Det er vores oprigtige mening, at det er bagstræberisk kun at kigge på sin egen baggård i stedet for på hele Nørrebro som bydel,« siger næstformand for Venstre på Nørrebro Kenneth Drægert Nielsen.

Han ved ikke, om man kan tale om decideret krigsretorik.

»Det er en provokation, men de provokerede selv, da de afbrød Martin Geertsens tale og råbte og skreg i stedet for at acceptere, at denne hal er vedtaget,« siger næstformanden.

Reagerer de ikke blot, fordi man bygger i deres baggård?

»Det er en form for baggård, jo, og beboerne har været med til at skabe det grønne område, men der er slet ikke tale om, at man tager hele området. Man tager kun en del og laver en hal, så jeg kan slet ikke forstå deres modstand,« siger Kenneth Drægert Nielsen.

Kulturborgmester Martin Geertsen (V) understreger, at han ikke er ansvarlig for, hvad der står på Venstres hjemmeside.

»Enhver fugl pipper med sit næb. Jeg havde nok ikke selv brugt denne retorik,« siger han.

Striden om det nye idrætshus i gårdrummet mellem Korsgade, Gartnergade, Blågårdsgade og Åboulevard har stået på gennem flere år. Gården er et af beboernes eneste grønne områder, mener de nærmeste beboere, som dog ønsker, at hallen bliver opført - bare et andet sted.

Andre af beboerne på Nørrebro er tilfredse med placeringen af den kommende hal. Især i idrætsverdenen glæder man sig:

»Naturligvis har vi forståelse for beboerne, men med den bebyggelsesprocent, der er på Nørrebro, vil der altid være nogen, som er utilfredse. Nu har politikerne bevilget penge, og så arbejder vi selvfølgelig med,« siger Allan Guldberg Nielsen fra FFK-Floorball.

Samme sportslige toner lyder fra basketballspillerne:

»Jeg har meget sympati for beboernes kamp for at bevare området. Men vi mangler en hal, og nogen må betale prisen, og hvem ved, om beboerne selv bliver glade for hallen med tiden,« spørger Jacob Edmonds, formand for BK Skjold/Stevnsgade.

lars.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.