Vejle frygter at blive periferi

Gennemføres regeringens forslag om at inddele landet i fem regioner, kan det blive en katastrofe for Vejle.

Vejle Sygehus, som i dag er centralsygehus for amtet, kan ende med at blive et lille udkantssygehus med få tilbud eller helt at lukke. Det er konsekvensen af regeringens forslag om at dele Vejle Amt midt over.

Og som situationen tegner sig for borgerne i Vejle Kommune, er der intet valg. Kommunen kan acceptere sin placering som en udkantskommune i Region Sydjylland og Fyn, der vil have Odense som det naturlige center. Det er den model, som regeringen lægger op til i sit udspil til Det Nye Danmark.

Alternativt kan kommunen kæmpe for at blive en del af Region Midtjylland. Men også her vil Vejle ende som udkantskommune med Århus som center.

Konsekvensen er tab af arbejdspladser, og at borgene vil skulle rejse længere end før for at blive behandlet for eventuel sygdom.

Landets mest effektive

Set med amtets øjne er situationen mindst lige så uholdbar:

»Vi - og det er Strukturkommissionen enig med os i - er det mest effektive sundhedsvæsen i landet. Det river man nu midt over,« siger chef for kvalitets- og informatikafdelingen, Niels Nørgaard Pedersen, der påpeger, at amtet er specielt, fordi det har mange og relativt små sygehuse:

»Vi har seks sygehuse med hver sine specialer og funktioner, men som alligevel er i en slags venlig konkurrence om faglighed og patienter, hvilket højner effektiviteten. Undersøgelser viser, at der er stordriftsulemper ved for store sygehusenheder. Og når man ser udviklingen i de andre amter, så kunne man frygte, at det betyder, at nogle af sygehusene i Vejle Amt må lade livet med monopoldannelse til følge.«

Alle amter omkring Vejle har over en årrække gennemført sygehuslukninger og samlet en række funktioner på de store sygehuse. Det får kvalitetschefen til at frygte, at det samme vil ske for Vejle Amts sygehuse.

På amtes centralsygehus i Vejle taler sygehusdirektør Per Askholm Madsen om en fuldbyrdet katastrofe:

»Ifølge regeringens udspil vil man skære et sygehus midt over,« siger direktøren med reference til Vejle og Give Sygehuse, som har fælles ledelse og derfor har delt en række funktioner mellem sig.

»Og det er da svært uheldigt pludselig at miste en række specialer og funktioner. Så jeg håber, at udfaldet bliver et andet.«

600 job på sygehuset

Deles Vejle Amt midt over, vil det medføre, at Vejle og Give Sygehuse mister indtægter fra patienter fra andre amter.

»Gennemføres delingen, vil disse patienter for fremtiden være vores egne patienter, og dem følger der ingen penge med. Det er uvist, om vi vil være i stand til at tiltrække nye, og det vil i høj grad afhænge af, om vi kan fastholde de specialer, som vi i dag har, fordi vi er centralsygehus,« vurderer Per Askholm Madsen.

Han mener, at det er realistisk, at de nye regioner vil koste 600 arbejdspladser alene på sygehuset.

Valg mellem to onder

På borgmesterkontoret i Vejle går overvejelserne på, om kommunen skal satse mod nord eller syd. Borgmesteren har derfor henvendt sig til amtet for at kunne lægge en kvalificeret analyse til grund for den endelige beslutning:

»Det ligner umiddelbart et valg mellem to onder. For byen kan det komme til at koste 1.000 af 36.000 arbejdspladser, for vi mister jo også amtsgården. Så det er alvorligt,« siger borgmester Flemming Christensen (SF), der håber, at en deling af amtet helt kan undgås.

dorte.kuula@jp.dk
henrik.vinther@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.