Undren over indbrud på Statens Museum for Kunst

Politiet undrer sig over, at tyvene "kun" stjal sølvtøj og ikke andre uvurderlige kunstværker under det første indbrud nogensinde på Statens Museum for Kunst. Politiet efterlyser to mænd, der er set i nærheden af museet.

Klokken ti minutter i ét natten til søndag ringede telefonen hjemme hos museumsdirektør Allis Helleland. Få øjeblikke tidligere havde to indbrudstyve smadret otte døre i Statens Museum for Kunst på jagt efter sølvtøj i det første røveri i museets 108 år lange historie.

På mindre end fem minutter lettede tyvene museets Georg Jensen-udstilling for en sølvlysestage, et fiskefad og et antal ringe og nogle ure til en samlet værdi af omkring en mio. kr. Fiskefadet koster 700.000 kr.

Af overvågningskameraerne fremgår det, at de to mænd var på museet i mellem fire og fem minutter, fra alarmen gik hos Falck Securitas og politiet klokken 0.47. Politiet var fremme klokken 1.00.

Ordensmagten har ét konkret spor at gå efter. To mænd af arabisk udseende er af et vidne set køre væk fra Statens Museum for Kunst i en Mercedes en tidlig morgen i sidste uge. Vidnet er ikke sikker på, om det var onsdag eller torsdag, men tidsrummet var mellem kl. 5.25 og 5.35.

»Vi kan ikke se, at de to mænd har haft grund til at være der på det tidspunkt, og derfor vil vi gerne vide mere om dem. Vi kan ikke med sikkerhed sige, om de har haft noget med indbruddet at gøre, men det er et spor, vi må efterforske,« siger den centrale vagtleder hos kriminalpolitiet, Jørgen Carlsen.

Ellers var den fremherskende følelse hos politiet en vis undren over det "historiske" indbrud. Hvordan kan det være, at tyvene ikke er gået efter nogle af de endnu mere værdifulde kunstværker, som er udstillet på Statens Museum for Kunst?

»Det er underligt, at man stjæler ting, som man groft sagt også kunne stjæle hos en bedre sølvsmed. Det kan være, at det er et bestillingsarbejde, eller måske har tyvene været ude efter sølvværdien. Det kan være smeltet om, og det kan være ført ud af landet. Foreløbig er det spekulationer,« siger Jørgen Carlsen.

Politi: Det er "fagfolk"

Til gengæld er politiet ret sikker på, at der er tale om "fagfolk", som nøje kendte stedet, og som vidste nøjagtigt, hvad de ville have, og hvor det stod.

Derfor blev søndag en travl og meget lang dag for museumsdirektør Allis Helleland.

Men museet er åbent - sporene efter nattens begivenheder er fjernet - og direktøren kan fremvise de tomme søjler med manglende kunstgenstande i de mørke udstillingsgange, hvor blødt lys fremhæver kunsten på væggene.

Allis Helleland har været i gang, siden hun blev vækket ved ét-tiden om morgenen, til Jyllands-Posten møder hende kl. 14.30 søndag eftermiddag i museets forhal.

»Når man er museumsdirektør, ved man, at sådan noget kan ske. Min første tanke var, om der var sket noget med nogen mennesker. Da det heldigvis ikke var tilfældet, tænkte jeg på, hvad der var stjålet. Da jeg fandt ud af, at det var sølvtøjet, tænkte jeg, at det kunne have været værre,« siger Allis Helleland.

Hun fortæller, at erfaringer viser, at for eksempel stjålne malerier ofte bliver fundet. Nogle gange kan det tage år, men de har det med at dukke op igen.

»Brand er værre. Det ødelægger kunsten,« siger hun.

Allis Helleland siger, at sølvsamlere også er sølvelskere, og hun håber, at ingen vil gøre sig til hælere ved at købe de stjålne kunstgenstande. Af samme grund har museet offentliggjort billeder af det, der nu er blevet tyvekoster.

Alarmerne virkede

»Vores alarmsystemer fungerede alle efter hensigten. Men det er klart, at når sådant noget sker, kigger vi på, om der er ting, vi kan gøre endnu bedre i fremtiden. Både for at forhindre tyverier og for at stille os bedst muligt, når de skal opklares,« siger Allis Helleland.

Kriminalpolitiets centrale vagtleder, Jørgen Carlsen, vil ikke spekulere i, om der er en sammenhæng mellem røveriet og den kendsgerning, at Danmarks Radio tirsdag aften i programmet "Hvad er det værd" i anledning af udstillingen på Statens Museum for Kunst sendte et længere indslag om Georg Jensen-sølvtøj og om tilblivelsen af et fiskefad.

christian.thye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.