Én død efter busulykke i Randers
Én person omkom, og én er kommet alvorligt til skade efter en ulykke i Randers søndag eftermiddag, hvor en bus og personbil stødte sammen.
Vidner har over for Randers Politi oplyst, at personbilen kørte over for rødt og blev ramt i siden af bussen, der er en turistbus fra Grenaa. Ulykken skete i krydset mellem Århusvej og Hammelvej i den sydlige del af Randers by.
Føreren af personvognen er død, og forsædepassageren er slemt medtaget, men dog stabiliseret, oplyste Randers Politi tidligt søndag aften.
/ritzau/