Dan Lynge: Politiet skal stå til ansvar

Det var de indledende øvelsers dag, da Dan Lynge-kommissionen i går indledte flere måneders afhøringer. Dan Lynge selv var den første i vidneskranken.

Det var grove chikanerier, overvågning og sorte kors gennem brevsprækken, der i 1991 fik eksrockeren Dan Lynge til at kontakte politiet med budskabet: »I får mig mod at beskytte min familie.«

Syv måneder tidligere var han røget i såkaldt Bad Standing - smidt ud og erklæret dødsdømt - af Hells Angels efter interne skænderier.

Mod at familien fik beskyttelse, tilstod Dan Lynge medvirken til drabet på en tidligere Bullshit-rocker samt attentatplaner mod henholdsvis landsdommer Bent Otken og statsadvokat H.C. Abildtrup.

Det sagde Dan Lynge, da den kommission, han selv har lagt navn til, indledte flere måneders undersøgelse af sagen.

Hvem vidste hvad

Et af kernepunkterne i undersøgelsen - spørgsmålet om straffrihed og hvem der vidste hvad hos PET, i resten af politiet, hos statsadvokat Erik Merlung, hos rigsadvokaturen samt i Justitsministeriet - ved eksrockeren ikke noget om, og han kunne derfor blot konstatere, at han aldrig har været sigtet for de grove forbrydelser.

At det forholdsvis hurtigt var afklaret, at Dan Lynge ikke ville komme i fængsel, fremgik af en båndet samtale mellem kriminalassistent Tonni Christensen, Dan Lynge og Dan Lynges mor. Her siger Tonni Christensen, at »selvfølgelig skal han ikke i fængsel«.

Tonni Christensen var i fem år Dan Lynges kontaktmand i politiet. Det var da også telefonnummeret til hans personsøger, Dan Lynges familie fik udleveret for at få en form for beskyttelse.

Dan Lynges motiv

At samarbejdet var tæt, og at politiet stolede på Dan Lynge, kom bl.a. til udtryk ved, at eksrockeren på et tidspunkt blev bedt om at kommentere fortrolige hvidbøger om rockermiljøet i Danmark i 1990'erne. Hvidbøgerne var udarbejdet af Rigspolitiet.

Han fik også udleveret fotos, cpr-numre og adresser på samtlige medlemmer af Bandidos og Hells Angels.

Dan Lynges forklaringer understøttes i høj grad af officielle politirapporter i sagen. Sammen med menige politifolks dagbøger kan politirapporterne, som Tonni Christensen troligt skrev, blive belastende for jurister og politifolk højere oppe i systemet, da stort set alle kontakter og møder internt i politiet og hos anklagerne omkring Dan Lynge er skrevet ned.

Samarbejdet endte efter raketangrebet mod Hells Angels i Titangade i 1996. Derefter var der sporadiske kontakter frem til, at Dan Lynge gik til offentligheden i maj 2002.

Kommissionens medlemmer borede en del i Dan Lynges motiv til at gå til pressen, og hvorfor det først er sket seks år efter samarbejdet ophørte.

Til det svarede Dan Lynge:

»Jeg har lagt op til det her længe. De mennesker, der står for borgernes sikkerhed, skal stå til ansvar. De har fået utallige informationer lagt på bordet uden at gøre noget. Jeg skylder at fortælle sandheden - ikke mindst til de familier og pårørende, der har mistet helt uskyldige under rockerkrigen.«

carsten.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.