Kommuner skal tage sig af ledige

Politisk flertal for at alle ledige fremover skal henvende sig til landets kommuner.

Det skal være kommunerne og ikke Arbejdsformidlingen, der i fremtiden har ansvaret for at anvise job til alle landets ledige. Men det skal ske under tæt statslig styring og kontrol. Sådan lyder meldingen fra Venstre og de konservative før de afgørende forhandlinger om fremtidens jobformidling, og Dansk Folkeparti støtter planen.

I slutningen af april vil regeringen offentliggøre et samlet udspil til en ny kommunalreform, og her spiller placeringen af beskæftigelsesindsatsen en central rolle.

Stærk statslig styring

»Udgangspunktet skal være en kommunal forankring af beskæftigelsesindsatsen, men samtidig skal vi sørge for, at der bliver en stærk statslig styring af og kontrol med, at kommunerne løser opgaven,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg.

Regeringen har flere gange slået fast, at indsatsen for de ledige skal samles et sted - og ikke som i dag være delt mellem kommunerne, som tager sig af kontanthjælpsmodtagerne, og AF, som tager sig af de forsikrede arbejdsløse.

Og det ene sted skal være kommunerne, mener også den konservative arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed, der dog samtidig kraftigt betoner den statslige kontrol med indsatsen.

»Arbejdsformidlingen er ikke gearet til at tage sig af kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed. Den erfaring har kommunerne, og derfor må indsatsen samles her, når vi ønsker et enstrenget system,« siger Lars Barfoed.

Regeringspartierne forestiller sig, at kommunerne opretter særskilte jobcentre for alle ledige. Jobformidlingen må ikke foregå på socialkontoret, fordi det vil kunne føre til en »klientgørelse« af alle ledige. Jobcentrene skal strengt overvåges af staten, som skal gribe ind, hvis ikke kommunerne leverer effektiv jobformidling. En sandsynlig model er, at de mest effektive jobcentre belønnes økonomisk.

AF's rolle uafklaret

Endnu er det ikke klart, om AF vil komme til at spille en rolle i den nye struktur. En mulighed er ifølge Jyllands-Postens oplysninger, at kommunerne overtager de ansatte og etablerer kommunale AF-enheder.

Socialdemokraterne frygter på linje med både DA og LO, at kommunerne slet ikke er i stand til at løse den enorme opgave. De henviser til, at der i dag er meget stor forskel på, hvilken succes kommunerne har med at finde job til kontanthjælpsmodtagere.

»Vi frygter, at regeringen er i gang med at kaste os ud i et eksperiment. Det kan skade både de ledige og samfundsøkonomien. Man skal huske, at det system, vi har i dag, slet ikke er så dårligt. Det viste Arbejdsformidlingen op gennem 90'erne, hvor den var i stand til at anvise masser af job,« siger Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Jan Petersen.

Jan Petersen vil dog ikke afvise, at socialdemokraterne vil være med til at give kommunerne en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

DF støtter regeringen

Dansk Folkeparti bakker op om regeringens plan.

»Det er naturligt, at indsatsen forankres i kommunerne. Men det skal være i selvstændige forvaltninger - langt væk fra socialkontorerne, « siger Kristian Thulesen Dahl, finanspolitisk ordfører.

Strukturkommissionen har i sin rapport peget på, at hvis kommunerne skal stå for jobformidlingen, skal de mindst være på 20.00-30.000 indbyggere. Dermed peger regeringens plan i retning af et danmarkskort med langt færre kommuner end i dag.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at kommentere sagen.

niels.ditlev@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.