Jagt på danske astronauter

Nu indledes en hvervekampagne for at finde den første danske astronaut til korpset af astronauter i ESA, Den Europæiske Rumorganisation.

Borgere med ambitioner om at blive den første danske astronaut får mulighed for at melde sig i forbindelse med den hvervekampagne, som om kort tid søsættes.

Videnskabsminister Helge Sander (V) præsenterede på et pressemøde i går planerne om at få den første dansker i rummet.

Ambitionerne hos ministeren er stjerneklare.

»Vi skal have den første danske astronaut. Det er vigtigt at sætte fokus på rumforskningen og de muligheder, det giver os, når vi skal udvikle det højteknologiske Danmark,« forklarede han.

Initiativet er vigtigt af hensyn til forskningen, naturvidenskaben og erhvervslivet. Og på samme måde som ved store sportspræstationer skal en astronaut styrke vores identitet og gøre os stolte over at være danskere, forklarede han.

Derfor iværksætter han en national hvervekampagne for inden årets udgang at finde danskere af den rette støbning, så Danmark kan stille med mindst en kvalificeret kandidat til udvælgelsen i 2006 af det næste astronautkorps i ESA, Den Europæiske Rumorganisation.

På grund af en stor interesse er hvervekampagnen fremrykket fra efteråret til nu. Lederen af Dansk Rumforskningsinstitut, Eigil Friis-Christensen, skal stå i spidsen for projektet.

»Det er en betydningsfuld dag,« sagde han.

Rollemodel for andre

»Det er et signal om, at vi er fast besluttet på, at Danmark skal være et højteknologisk samfund. En astronaut vil få oplevelser, som det er meget få mennesker forundt. De vil blive misundt og være rollemodeller for andre. Derfor vil vi også tage hensyn til det menneskelige aspekt ved udvælgelsen.«

Kandidaterne skal have en naturvidenskabelig, teknisk eller medicinsk baggrund - helst en Ph.D. grad samt erhvervserfaring.

»Det er ikke nok at være sportstrænet. Disse mennesker skal også være ambassadører for rumforskningen,« forklarede Eigil Friis-Christensen.

Læge Peter Norsk fra Rigshospitalet fortalte om helbredskravene.

»Det behøver ikke at være en supermand. Man skal være rask og have et normalt helbred. Man skal bare ikke fejle noget, for den mindste deformitet sorteres fra,« forklarede han.

For at passe til en rumfærge skal en astronaut være mindst 153 og højst 190 centimeter høj - og i princippet mellem 27 og 37 år.

Psykisk skal han eller hun besidde en simultan-kapacitet. Det er evnen til at udføre flere ting på samme tid, betjene mange instrumenter og reagere hensigtsmæssigt på en farefuld situation.

»Så er det et vigtigt krav, at familien skal bakke op. Det nytter ikke, at en kandidat pludselig skal hente sit barn i institution midt i træningen,« sagde Peter Norsk.

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.