Søren Mørch: Nyrup er ikke politiker
Er Nyrup politiker? Historikeren Søren Mørch mener nej. Han argumenterede for sin opfattelse i en forelæsning på Handelshøjskolen i København, hvor han tiltræder som adjungeret professor.
Selv om titlen som adjungeret professor måske lyder voldsommere, end indholdet berettiger til, må der en indledningsforelæsning til, når æren modtages. Og historikeren Søren Mørch havde da også fundet sit stiveste puds frem til lejligheden, da han - inviteret af Center for Virksomhedshistorie ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi - trådte frem i Auditorium Den Danske Bank på den funklende nye handelshøjskole ved Frederiksberg Metro-station.
Emnet, "Poul Nyrup som statsminister", var velegnet til at skabe opmærksomhed. Da Mørch i sin tid udgav bogen ''24 statsministre",' manglede Nyrup, som dengang besad posten. Søren Mørch er nemlig i det civile gift med Ritt Bjerregaard, der var minister i Nyrups regering, og den sammenblanding gik ikke an, mente forfatteren.
Nu er han fri af alle bånd, og tilhørerne i den spredt besatte foredragssal (der også talte fruen og eks-ministeren) fik da også noget for besværet, selv om de per tradition ikke fik lejlighed til hverken at opponere eller stille spørgsmål. Efter en katteblid indledning med opregning af Nyrups succeser, reduceret arbejdsløshed, lang tid på posten osv. osv. konstaterede Mørch, at Poul Nyrup var blevet den anden socialdemokratiske formand i historien, der var blevet »selvmyrdet,« og at han havde tabt magten på det samme problem som havde kostet Schlüter magten: Flygtninge- og indvandrerpolitikken, fordi han ikke havde gjort noget ved den.
Problemløser
Poul Nyrup er en glimrende økonom og en dygtig socialteknolog. Han løser problemer, men en politiker skal ikke bare løse problemer, han skal vise en politisk vej. Det være sig Venstres vej, den konservative vej eller den socialdemokratiske vej. Poul Nyrups anskuelse af politik er, mente Mørch, den stik modsatte af Hørups, der ville dele efter anskuelser. Poul Nyrup har til gengæld talt for brugen af flere politikker samtidig, fordi det »svarer til det virkelige livs sammenhænge.«
Hermed er den objektive eller den »rigtige« politik født, mente Mørch. En politik, der påstår sig hinsides interessemodsætninger. Han kan hente støtte i den kendsgerning, at opposition og regering trods megen larm er enig i langt, langt hovedparten af den økonomiske politik. Nyrup er da også snarere et symptom på moderne politik, end han er skaberen af den. Symptomerne kan også ses i USA og i England. Snarere end at erkende modsætninger og skelne ven fra fjende er den moderne politiker (Nyrup, Blair, Fogh etc.) en social teknolog, der går til samfundsopgaver med økonomers gentagne diktum i bagagen; alt andet lige.
Indholdsløse
Uden sans for, at alt andet aldrig er lige, og at politiske modsætninger ikke kan gøres op i tal. Derfor havde Nyrup heller ikke noget svar til Dansk Folkeparti og den bekymring, partiet er udtryk for, end dette, at det ikke er stuerent. Men det udtrykker kun Nyrups fine fornemmelser og ikke en alternativ vej at gå.
Mener altså Søren Mørch. Der var ondskabsfuld nok til at supplere forelæsningen med en overhead, der stillede 10 nyrupske sætninger til skue. Fælles for sætningerne er, som Mørch påpegede, at de egentlig er indholdsløse og ikke giver mulighed for en meningsfyldt modsigelse. Som eksempel: Enhver har ansvar for sig selv og for alle andre.
»Hvad skal det sige?« kommenterede Mørch lettere gnækkende.
»Jeg har da ikke ansvar for det dér.«
Salen lo, og det gjorde de (inklusive den tidligere minister) også, da historikeren plæderede for, at de nyrupske dogmer kunne koges ned til det fra Storm P. kendte bon mot: Øl er øl. Og omvendt.