Opbakning til hårdere narko-kurs
Høj som lav, ung som gammel - danskerne bakker massivt op om regeringens hårdere kurs over for brugere og handlende med euforiserende stoffer.
Regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Kristendemokraterne lægger i et lovforslag op til, at brugerne skal straffes med bøde, og at handel med stoffer skal straffes med fængsel. Det skriver dagbladet Urban i dag.
Det mener 58 procent af danskerne er en god ide, viser en internetbaseret meningsmåling med 2.656 svar, som Instant-Answer har lavet for Urban.
32 procent af de adspurgte synes, at regeringen burde skrotte forslaget. De unge er enige: 58 procent for og 32 imod blandt 18-28 årige.
JP