Forvirring om valg på Københavns Universitet

På Københavns Universitet er det fredag sidste chance for at stemme studerende ind i de forskellige udvalg. De studerende har hidtil svigtet valget, og i år er det endnu mere spændende, om de studerende får sendt deres stemmer af sted.

I dag slutter valget på Københavns Universitet, hvor de studerende har mulighed for at stemme om, hvem der skal repræsentere dem i forskellige udvalg og råd. Men de studerende har tradition for at svigte valget, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre i år. En af de lister, som stiller op, er Forenede Studenterråd. Formand Maja Hørsving kan godt forstå, at de studerende ikke stemmer eller sætter sig ind i studiepolitikken. Valget skulle være foregået i efteråret, men blev aflyst af Videnskabsministeriet på grund af den nye universitetslov, og det, mener hun, har skabt endnu mere forvirring.

»Universitetet er ikke nemt bygget op, og folk er tilmed forvirrede over, at det blev aflyst. Derfor bliver det spændende at se, hvordan valgdeltagelsen bliver i år,« siger Maja Hørsving.

Tænker ikke kollektivt

Der er langt fra tidligere tiders studenteroprør til dette og tidligere års valg. 22 pct. af de 33.000 studerende valgte i 2002 at afgive deres stemme til det øverste organ, Konsistorium.

»Mange unge ønsker ikke at stemme, hvis de ikke ved noget om det. Når man er på universitetet, er det primært for at få en uddannelse - det fylder mest. Her kommer studenterpolitikken sidst på listen,« siger Jens Christian Nielsen, forskningsadjunkt på Center for Ungdomsforskning, og påpeger, at det er svært at vide, om det er et udtryk for, at de studerende ikke interesserer sig for studenterpolitik.

»De unge tænker ikke så kollektivt, som man gjorde tidligere. De fokuserer på, at hvis de skal opnå noget, så er det op til dem selv og de valg, de træffer,« siger Jens Christian Nielsen.

Prorektor på universitetet Jørgen Olsen tror, at de studerendes vilkår påvirker deres lyst til at stemme.

»Det kan hænge sammen med, at de studerende er mere pressede og skal overholde studieplanen. De prioriterer valget fra, fordi det ligger fjernt fra dem,« siger prorektoren.

Der er også valg til studienævnene, som bestemmer, hvad der skal ske på det enkelte fag. Stemmeprocenten til studienævnene er højere end til de andre udvalg og nævn. Statskundskab lå højest i 2002, hvor man kom op på en stemmeprocent på 37 pct.

»Det er et udtryk for, at de studerende prioriterer det nære højest, at de føler, at studienævnene varetager deres interesser. De studerende er meget knyttet til deres fag,« siger Jørgen Olsen.

Resultatet fra afstemningen er klar den 8. april, og de valgte tiltræder hurtigst muligt.

sanne.gram@jp.dk
louise.toftebjerg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.