Forvirring om valg på Københavns Universitet
På Københavns Universitet er det fredag sidste chance for at stemme studerende ind i de forskellige udvalg. De studerende har hidtil svigtet valget, og i år er det endnu mere spændende, om de studerende får sendt deres stemmer af sted.
I dag slutter valget på Københavns Universitet, hvor de studerende har mulighed for at stemme om, hvem der skal repræsentere dem i forskellige udvalg og råd. Men de studerende har tradition for at svigte valget, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre i år. En af de lister, som stiller op, er Forenede Studenterråd. Formand Maja Hørsving kan godt forstå, at de studerende ikke stemmer eller sætter sig ind i studiepolitikken. Valget skulle være foregået i efteråret, men blev aflyst af Videnskabsministeriet på grund af den nye universitetslov, og det, mener hun, har skabt endnu mere forvirring.
»Universitetet er ikke nemt bygget op, og folk er tilmed forvirrede over, at det blev aflyst. Derfor bliver det spændende at se, hvordan valgdeltagelsen bliver i år,« siger Maja Hørsving.
Tænker ikke kollektivt
Der er langt fra tidligere tiders studenteroprør til dette og tidligere års valg. 22 pct. af de 33.000 studerende valgte i 2002 at afgive deres stemme til det øverste organ, Konsistorium.
»Mange unge ønsker ikke at stemme, hvis de ikke ved noget om det. Når man er på universitetet, er det primært for at få en uddannelse - det fylder mest. Her kommer studenterpolitikken sidst på listen,« siger Jens Christian Nielsen, forskningsadjunkt på Center for Ungdomsforskning, og påpeger, at det er svært at vide, om det er et udtryk for, at de studerende ikke interesserer sig for studenterpolitik.
»De unge tænker ikke så kollektivt, som man gjorde tidligere. De fokuserer på, at hvis de skal opnå noget, så er det op til dem selv og de valg, de træffer,« siger Jens Christian Nielsen.
Prorektor på universitetet Jørgen Olsen tror, at de studerendes vilkår påvirker deres lyst til at stemme.
»Det kan hænge sammen med, at de studerende er mere pressede og skal overholde studieplanen. De prioriterer valget fra, fordi det ligger fjernt fra dem,« siger prorektoren.
Der er også valg til studienævnene, som bestemmer, hvad der skal ske på det enkelte fag. Stemmeprocenten til studienævnene er højere end til de andre udvalg og nævn. Statskundskab lå højest i 2002, hvor man kom op på en stemmeprocent på 37 pct.
»Det er et udtryk for, at de studerende prioriterer det nære højest, at de føler, at studienævnene varetager deres interesser. De studerende er meget knyttet til deres fag,« siger Jørgen Olsen.
Resultatet fra afstemningen er klar den 8. april, og de valgte tiltræder hurtigst muligt.