Annonce
Indland

Danske jagere afviste russisk bombefly

Et russisk bombefly med NATO-betegnelsen Blackjack blev tidligt i morges eskorteret langs kanten af dansk luftrum over Nordsøen af to danske F16-jagere.

Russerne har gennem de seneste måneder haft deres langtrækkende bombefly som denne TU-160 Blackjack på lange togter over internationale farvande. Foto: Alexei Panov/AP

Jagerne blev sendt på vingerne efter alarm fra først norske og senere britiske radarenheder - både nordmænd og briter havde også på skift jagere på siden af russeren, før den nærmede sig den danske del af luften over Nordsøen.

- Da den kommer faretruende tæt på dansk luftrum, vælger vi at sende F16 op. De får kontakt med den klokken 6.02 og følger den i 25 minutter, siger presseofficer Morten Jensen fra Flyvertaktisk Kommando til Radioavisen.

Flere krænkelser

- Vi sender jagerne op for at hævde dansk suverænitet, for at vise, at de et er tæt dansk område, og at vi er her, og vi er klar, siger Morten Jensen.

Russerne har gennem de seneste måneder haft deres langtrækkende bombefly fra den kolde krig på lange togter over internationale farvande, og gentagne gange har især Norge, Storbritannien, og USA måttet sende deres jagerfly i luften for at møde bombeflyene. For 13 dage siden var et andet Blackjack fly tæt på færøsk luftrum, og også her var britiske og norske jagerpiloter med.

Putin spiller med musklerne

Men i modsætning til den kolde krig er flyene næppe bevæbnede - og deres missioner hænger sammen med russisk indenrigspolitik. Det siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Karsten Møller til Radioavisen.

Karsten Møller er pensioneret general og tidligere dansk militærattache i Moskva.

- Der er valgkamp i Rusland, Putin stiller op til det russiske parlament, og han har brug for at vise den russiske befolkning, at Rusland er tilbage som en stormagt, siger Karsten Møller.

Kilde: Radioavisen

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her