Psykologer gransker mandekultur

Militærpsykologer undersøger, om forsvaret har sagt farvel til mandschauvinisme og sexchikane?

Som kvinde skal man finde sig i lidt af hvert, når man ifører sig den grønne militærtrøje. Det mærker Lene Pold fra Jydske Dragonregiment dagligt på egen krop.

»Vi oplever, at mændene pifter ad os, når vi går gennem kasernen, og vi skal lægge ører til vittigheder, som langtfra er stuerene,« siger den 25-årige kvindelige rekrut, der affinder sig med forsvarets tone, som hun beskriver som mandsdomineret, hård og kontant.

Lene Pold sætter stor pris på rekruttilværelsens strabadser i naturen, sit nye våben, og det at hun netop er blevet optaget på sergentskolen. Men det er langt fra alle kvinder som hende, der falder så godt til i forsvaret.

42 pct. smuttet

På bare to måneder har de første 16 af 38 kvinder blandt forårets værnepligtige forladt kasernen i Holstebro, hvilket svarer til 42 pct. Det får forsvarets egne folk til at tvivle på, om det er lykkedes at bryde med den mandschauvinistiske kultur, der i perioder har klemt det psykiske arbejdsmiljø i forsvaret. Bl.a. afslørede forsvaret selv i en rapport i 2003, at hver tredje kvinde følte sig udsat for sexchikane.

»Det er nærliggende at tro, at en mandekultur kan forklare, hvorfor nogle kvinder stopper,« siger Alan Damm, chef for forsvarets rekruttering.

Han er i samarbejde med Institut for Militærpsykologi gået i gang med at undersøge, om de kvindelige værnepligtige føler sig chikaneret.

Instituttet har indkaldt 30 kvinder, som afbrød den militære basisuddannelsen i 2006. På den baggrund vil psykologerne kortlægge, hvor stor en rolle det psykiske arbejdsmiljø har spillet for kvindernes beslutning om at forlade forsvaret.

»Hvis det viser sig, at der er en mandsdomineret kultur i forsvaret, så skal den laves om. Det kan blive et rigtigt vanskeligt og stort arbejde at ændre en kultur, men det er noget, som skal gøres, hvis forsvaret vil kvinderne,« siger Vibeke Schmidt, chef for Institut for Militærpsykologi.

Grovere tone

Jydske Dragonregiment har sammen med Gardehusarregimentet det største frafald blandt kvinder. Alligevel fastholder oberst og chef for Jydske Dragonregiment, Kristian Sørensen, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden. Dog oplever han, at tonen er blevet grovere de seneste år.

»Omgangstonen er blevet utroligt hård, og jeg hører ord, som slet ingen steder hører hjemme. Men jeg tror, at den ubehagelige tone i virkeligheden stammer fra folkeskolen og ikke herinde fra,« siger han og tilføjer, at han for nylig har indskærpet, at han ikke vil høre ordet »luder« på kasernen.

Værnepligtsrådet er overbevist om, at mandschauvinismen lever i forsvaret. Derfor mener talsmand Søren Lund Petersen, at det er utilstrækkeligt, at det eneste fokus på problemet fra forsvarets side er en enkelt lektion til de værnepligtige om, at man ikke må udøve krænkende adfærd.

Ingen Dirch Passer film

»Fokus er ikke skarpt nok. Chefer, delingsførere og sergenter skal gøre mere for at slå ned på krænkende adfærd i det daglige,« siger han.

Efter rekrut Lene Polds opfattelse gør forsvaret, hvad det kan for at holde mandschauvinismen i ave.

Forsvaret kan derfor ikke gøres ansvarlig for, at 16 piger allerede har forlssadt hendes regiment efter to måneder.

»Måske har pigerne manglet opbakning derhjemme, måske har de ikke været mentalt og fysisk godt nok forberedt,« siger hun og tilføjer:

»At være kvinde i forsvaret svarer på ingen måde til en Dirch Passer-film som Piger i trøjen. Det kræver rygrad og en stærk psyke.« ole.hall@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen