Bil var mordvåben

To brødre brugte en bil som våben, da de i maj sidste år dræbte en mand på Amager. Forbrydelsen har i Østre Landsret kostet mændene fængsel i henholdsvis 14 og 12 år, skriver Ekstra Bladet onsdag.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den ene af de dømte, Johnny Ramkvist på 33, kender i forvejen meget til retssystemet. Han er tidligere dømt både for røveriet af malerier af Rembrandt og Bellini fra Nivaagaard Malerisamling og for at have deltaget i tyveriet af mobiltelefoner og taletidskort for 96 millioner kroner i Farum.

Nævningetinget fastsatte straffen til fængsel i 14 år til Johnny Ramkvist. Han blev af sin lillebror bestilt til en påkørsel 6. maj sidste år af en mand, som lillebroren Dennis Ramkvist var raget uklar med på morgenværtshuset "Kom Igen". Lillebroren blev idømt fængsel i 12 år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen