Ludomaner venter længere på hjælp

Et stadigt stigende antal spilleafhængige henvender sig til landets behandlingssteder, hvor ventetiden flere steder er op til fem måneder.

Presset vokser på de danske ludomanicentre. Siden 2004 er antallet af danskere, der søger hjælp mod spilleafhængighed, steget med 30 pct. fra 535 til 684. Det viser en opgørelse, som Center for Ludomani har lavet.

»Der er en opadgående tendens i antallet af henvendelser, men vores ressourcer er på ingen måde fulgt med. Derfor bliver ventetiden længere og længere,« siger centerleder Michael Bay Jørsel ved Center for Ludomani (CFL), hvor ventetiden i dag er op til fem måneder.

Penge til behandling uddeles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennem lov om gevinstgivende spilleautomater. Den sikrer, at 1 pct. af indtjeningen fra landets spilleautomater går til behandling og forskning i ludomani. I 2007 er der samlet set uddelt 14,8 mio. kr., der foruden CFL er gået til Majorgården, Frederiksberg Centeret og MinnesotaCenter Fontana.

Samme billede tegner sig her: Stadig flere søger hjælp.

»Vi får flere og flere henvendelser fra hårdt belastede ludomaner og har i forhold til døgnbehandlingspladser allerede nu opbrugt vores "kvote" indtil august. Derfor er der ventetid på fem-seks måneder. Det er beklageligt,« siger leder af ludomanibehandlingen ved Majorgården Magnus Larusson, der desuden er initiativtager til netværket Anonyme Gamblere i Danmark.

Ifølge Socialforskningsinstituttet findes der 5200 ludomaner i alderen 18-74 år i Danmark. Det svarer til ca. 0,1 pct. af befolkning. Dertil kommer 8.900 såkaldte problemspillere, der har vanskeligt ved at styre spilletrangen, og 71.000 såkaldte risikospillere, hvis spil risikerer at komme ud af kontrol.

Michael Bay Jørsel siger:

»En tredjedel af dem, der kommer i behandling, har forsøgt at begå selvmord, og halvdelen har alvorligt overvejet det. Jo hurtigere folk kommer i behandling, des bedre vil prognosen være. Ludomani er en voldsom belastning for familieliv, fritidsliv og arbejdsliv. Vi risikerer, at de falder fra, ikke dukker op eller ganske enkelt fortsætter med at spille,« fastslår han.

Hvis kurven skal knækkes, skal spilleautomatloven ændres, mener Michael Bay Jørsel: Alle spiltyper - ikke kun spilleautomaterne - skal betale til behandling.

»Spilleautomater er ikke det eneste, der skaber ludomaner. Vi oplever en stigning, særligt i antallet af unge, der udvikler spilleafhængighed med baggrund i spil på internettet. Derfor bør man en samlet spillelov, hvor alle indtægtsgivende spil bidrager til forskning og behandling.«

Hverken regeringen eller støttepartiet Dansk Folkeparti ønsker på nuværende tidspunkt at ændre loven, så alle spiltyper bidrager til at finansiere behandlingen. Skatteminister Kristian Jensen (V) afventer en rapport fra Socialforskningsinstituttet, SFI, om årsagen til ludomani, inden han foretager sig yderligere.

»Ministerens holdning er, at vi afventer SFI's afrapportering og ser, om den giver anledning til større ændringer i lovkomplekset. Når man ikke ved, hvad årsagerne er, er det præmaturt at diskutere, om flere skal bidrage til at bekæmpe den. Og der kommer jo ikke flere penge af at indføje ordet forebyggelse i loven,« siger skatteministerens spindoktor Peter Højer.

Rapporten ventes færdig inden sommer.

jan.lauridtsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.