Det kristne budskab vigtigere for flere danskere

Det moderne samfund stiller flere spørgsmål, end det giver svar, og derfor er vi blevet mere åndeligt søgende.

Desuden er verdensbilledet faldet ud af sin vante ramme og har gjort os usikre på fremtiden.

Og endelig har indvandrerdebatten givet øget fokus på islam, som en meget aktiv og synlig religion, vi skal forholde os til i hverdagen.

Det er ifølge biskopper og religionsforskere nogle af svarene på, at en måling - som Sonar har foretaget for Jyllands-Posten - viser, at det kristne budskab betyder "meget" eller "uendelig meget" for 36 procent af danskerne, hvilket er en bemærkelsværdig stigning på 13 procentpoint på syv år.

Bestemte mønstre

»I det gamle industrisamfund var tingene fastlåst i bestemte mønstre, men i det moderne samfund skal danskerne forholde sig til, at der ikke længere findes entydige svar. Tingene bliver mere problematiske, og der sker tit store ændringer i vores liv - både familie- og arbejdsmæssigt - og derfor bliver vi også mere søgende og usikre og vil gerne have nogle svar og løsninger. Det kan kirken give, fordi den er grundlaget for vores kultur,« siger professor i sociologi Peter Gundelach, Københavns Universitet, der i de seneste år har forsket i danskernes værdier.

Biskop Jan Lindhardt, Roskilde Stift, er enig:

»I takt med globaliseringen virker tilværelsen ikke længere så selvfølgelig. Og når man bliver lidt presset, så vender man sig mod traditionen, og det man kender, og det er for mange danskere kristendommen. Den er et rum, hvor man kan få svar på store spørgsmål omkring sig selv, ens liv og skæbne og forholdet til Gud.«

Sonar-målingen viser, at gruppen af danskere for hvem kristendommens budskab betyder "meget" eller "uendelig meget" er vokset fra 23 procent til 36 procent siden en lignende undersøgelse i 1994. Samtidig siger en gruppe på 39 procent, at kristendommens budskab betyder "noget" for dem, mens kun 25 procent siger, at det betyder "lidt" eller "intet".

Gruppen af meget troende består især af mænd og kvinder over 49 år, men også især blandt unge mænd mellem 18 og 29 år er troen vokset. Desuden viser undersøgelsen, at troen har markant dybere fat i Jylland end andre steder i landet. Således siger 26 procent i jyske bykommuner og 31 procent i jyske landkommuner, at kristendommens budskab betyder "meget" eller "uendelig meget", mens det tilsvarende tal kun er 16 procent for hovedstadsområdet.

Flere eksperter er enige om, at det i særdeleshed er de senere års markante indvandrerdebat og fokus på islam, der har gjort danskerne mere bevidste om det kristne budskab.

»Andre folk fungerer som et spejl, og hvis man hele tiden ser nogen, som er meget optaget af deres religion og samtidig giver meget markant udtryk for den, så stiller man også uvilkårligt spørgsmålet: hvem er jeg, og hvad kommer jeg fra,« mener biskop Jan Lindhardt.

Synlig i hverdagen

»Vi bliver udfordret af, at religionen med islam er blevet synlig i hverdagen,« supplerer biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stift.

Religionssociolog Morten Warmind, Københavns Universitet, der kalder stigningen for voldsom, mener, at den øgede interesse for kristendommen er udtryk for et ønske om at vise danskhed.

»Der er få muslimer i Danmark, men de fylder meget i det danske ideologiske billede, og derfor søger danskerne selv efter det, der repræsenterer danskheden. Og det gør det kristne budskab. Det bliver en danskheds-markør, et udtryk for det, der betyder noget for danskerne,« siger Morten Warmind.

Men danskerne er også generelt blevet mere åbne over for åndelige spørgsmål. Det kan bl.a. ses gennem populære TV-programmer som TV 2's Ånders Magt, ligesom f. eks. den evangeliske frikirke Betania Kirkecenter i Brande i Midtjylland har oplevet stor søgning til introduktionskurser i kristendommen fra folk, der normalt ikke går i kirke.

»Det er ikke længere tabu at tale om åndelige oplevelser. Folk føler, at de rent materielt har alt, hvad de ønsker sig, men til gengæld mangler de en dimension i livet, og det er den, de søger,« mener pastor Jürgen Galonska, Betania Kirkecenter.

Biskop Niels Henrik Arendt hæfter sig ved, at kendte og toneangivende mennesker i samfundsdebatten er gået forrest og har turdet tale om forholdet til religionen.

»Vi har prøvet at være materialister, men velfærdssamfundet fylder ikke nok. Der er brug for et større perspektiv på tilværelsen, og derfor er spørgsmålet om religion kommet op til overfladen. Og der har været en sneboldbevægelse, hvor toneangivende folk har talt om deres religiøse overbevisning, sådan at religiøse spørgsmål er blevet mere synlige. I kristendommen finder danskerne noget at leve og dø på,« siger biskop Niels Henrik Arendt.

Dertil kommer, at kirken bliver et frirum i en verden, hvor meget er i oprør og opløsning. Ikke mindst efter begivenhederne med terrorangrebet den 11. september.

Krisetider

»Umiddelbart vil jeg mene, at stigningen skyldes to ting. For det første har danskerne fundet frem til, at religiøse spørgsmål er menneskelige spørgsmål, som er væsentlige. For det andet, vil jeg mene, at i krisetider, som vi vel godt kan kalde tiderne nu, bliver religionen mere nærværende. Man trænger til noget, som står fast i en verden, der konstant er i bevægelse. Det gør kirken og evangeliet. På den måde udgør kristendommen et tilflugtssted,« siger biskop Holger Jepsen, Lolland-Falsters Stift.

Ifølge Danmarks Statistik er 84,7 procent af danskerne medlem af Folkekirken. Og Sonar-målingen viser også, at de fleste danskere, 35 procent, er medlem på grund af deres kristne overbevisning. 35 procent synes, at medlemskabet er en god tradition, mens 22 procent føler, at det ville være forkert at melde sig ud.

Samtidig siger 25 procent, at de ikke vil undvære de ydelser, ceremonier eller den trøst, Folkekirken tilbyder.

oson@jp.dk