Forskere har samlet vandrehistorier i 10 år
To forskere ved Syddansk Universitet har på 10 år samlet tusindvis af vandre-historier. Nu foreviges de i samlingen Danske Samtidssagn i et forskningsbib-liotek i Kolding.
Der er den tragikomiske om den gamle dame, som prøver at tørre sin kat i mikrobølgeovnen.
Og der er den ulækre om pizzamanden, der putter rottekød på pizzaen.
Og så er der den bizarre om pigen, der bliver gravid efter at have svømmet i en svømmehal, hvor en mand havde onaneret i vandet.
Vi kender dem alle sammen. Vandrehistorierne. En skønsom blanding af lystløgne og halve og hele sandheder, som bliver fortalt videre som om vi kender nogen, der kender nogen, som har hørt om en pige, der kom fra Afrika og var blevet bidt af en edderkop. Flere måneder senere vrimlede det pludselig med edderkoppeæg under hendes hud.
De florerer i tusindvis - bizarre, makabre og saftige i en stor pærevælling - i kantinen, i omklædningsrummet og i disse tider ikke mindst på hjemmesider og i chatrooms på internettet.
Men nu kan vandrehistorierne også findes i et forskningsbibliotek på Syddansk Universitet i Kolding. Her indviede de to forskere Robert Zola Christensen og Henrik Lassen fredag samlingen "Danske samtidssagn", hvor tusindvis af vandrehistorier er gemt for eftertiden.
»Vandrehistorierne er et billede på den moderne folketro og bevidsthed, en slags moderne folkemindesamling, som kan bruges til at studere udviklingen i kultur og folketro. Historierne siger meget om, hvad der rører sig i verden lige nu og her,« forklarer adjunkt Henrik Lassen.
Derfor tager historierne også ofte udgangspunkt i angstoplevelser eller tabubelagte emner, der er oppe i tiden.
Angsten for fremmede
»Når man studerer de mundtlige fortællinger for 150 år siden, så handlede de ofte om angsten for det fremmede - dengang nisser, trolde og åmænd. I dag handler historierne stadig om angsten for de fremmede, nu er det bare indvandrere, rockere og terrorister. Det handler om tro og overtro, og de er som regel altid underholdende, fordi de ligger helt ude på kanten af, hvad vi tror på, der kan lade sig gøre,« siger Henrik Lassen.
»Efter terrorangrebet den 11. september handler mange historier om vores kollektive angst. Der er for eksempel den om, at man ikke skal tage til London i øjeblikket, fordi nogen har hørt om en dansk kvinde, der på gaden i London så en arabisk mand tabe sin tegnebog. Da hun samlede den op og gav den til ham, sagde han som tak, at han ville advare hende mod at være i undergrunden den 11. november. For der ville ske noget frygteligt,« fortæller vandrehistorie-eksperten.
Ofte er det umuligt at finde kilden til en ny vandrehistorie, og de to forskere samler dem blandt kolleger, familie og venner, samt på internettet, der på få år har gjort historierne mere internationale.
Og med så mange historier i ærmet, får man selvfølgelig sin favoritter.
Her kommer adjunkt Robert Zola Christensens:
Held og lykke, Gorsky
»Da Neil Armstrong i 1969 gik på Månen, var en amerikansk journalist helt sikker på, at han hørte Armstrong sige "Held og lykke, Mr. Gorsky." Journalisten troede, at det var en spydig bemærkning til russerne, men da han spurgte Armstrong mange år senere, viste historien sig at være en anden. Da Armstrong var lille, havde han lyttet til et skænderi mellem naboen, Mr. Gorsky, og hans kone. Det handlede om sex og endte med, at konen erklærede, at Mr. Gorsky først ville få oralsex den dag, naboens søn fløj til Månen.«
Et udvalg af de to forskeres bedste vandrehistorier udkommer nu i bogen " Havestolspiloten - vandrehistorier om det bizarre, makabre og det saftige". Titlen henviser i øvrigt til en ganske skør, men formentlig sandfærdig historie om en mand i Arizona, USA, der brændende ønskede sig at blive pilot. Det kunne han ikke på grund af en øjenskade, men byggede i stedet et "luftskib" af en havestol og nogle heliumballoner - og endte med at svæve helt op i to kilometers højde.
Og hvis du ikke tror på den, kender du så den om...