Professor: Erstatningssager mod Tvind mulig

De hundredvis af Tvind-lærere, der i årtier har foræret alle deres løn og arv til Mogens Amdi Petersens administration, har muligheder for at vinde en retssag om at få deres penge tilbage på baggrund af oplysningerne om Tvind-lederens luksustilværelse, vurderer professor i erhvervsret.

En strøm af retssager kan være på vej mod lederen af Tvind-imperiet, Mogens Amdi Petersen. Den fuldmagtserklæring, som hundredvis af lærere i Tvind har skrevet under på, er ikke juridisk holdbar.

Jyllands-Posten har efter avisens afsløringer af Mogens Amdi Petersens luksusliv i Miami præsenteret professor i erhvervsret, Lars Bo Langsted fra Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet, for en række dokumenter fra Tvind-administrationen.

Han siger om Tvinds officielle fuldmagtserklæring:

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den ikke er juridisk holdbar i alle sine punkter.«

I fuldmagten og en medfølgende betalingsinstruks giver underskriverne - det vil sige typisk unge mennesker, der gerne vil være medlem af Tvinds såkaldte Lærergruppe - afkald på alle deres indtægter, som i stedet skal administreres af Tvinds Fuldmagtsforening. Det vil i realiteten sige Mogens Amdi Petersen og hans nærmeste medarbejdere.

I fuldmagtserklæringen hedder det, at underskriveren, hvis han vil ud af forpligtelsen, "ikke kan forlange nogen form for regulering af de handlinger, som foreningen har foretaget i henhold til fuldmagten."

Dertil siger professor Lars Bo Langsted:

»Det vil i praksis sige, at underskriveren aldrig nogensinde kan komme og kræve sine penge tilbage. Det er ikke juridisk holdbart. Man kan ikke generelt og så firkantet fraskrive sig retten til at komme bagefter og sætte spørgsmålstegn ved, om ens penge er blevet brugt til det formål, der var meningen,« siger Lars Bo Langsted.

Flere hundrede medlemmer af Tvind Lærergruppe har givet afkald på alle deres personlige indkomster, formodentligt fordi de har ønsket at støtte idealistiske formål. For mange af lærerne drejer det sig om beløb på mere end tre millioner kroner.

Lars Bo Langsted:

»Jeg vurderer, at der vil være gode muligheder for disse mennesker for at få rettens ord for, at de kan få deres penge tilbage. Men det forudsætter, at de kan dokumentere, at der er stor afstand mellem det, de fik at vide, at pengene skulle gå til, og det pengene rent faktisk er gået til.«

Selv-umyndiggørelse

Lars Bo Langsted undrer sig generelt over formuleringerne i den fuldmagt og den betalingsinstruks, som personer, der ville optages i Lærergruppen, skulle underskrive:

»Fuldmagten er tæt på at være selv-umyndiggørelse. Spørgsmålet er, om man ikke allerede aftaleretligt kan sige, at aftalen simpelt hen ikke er redelig, fordi den udelukkende lægger en forpligtelse på den person, der giver fuldmagten. I en normal kontrakt ville man tale om en eller anden form for modydelse. Det er der ikke her. Men det spørgsmål må vel komme an på en prøve,« siger Lars Bo Langsted.

Ifølge aftalelovens paragraf 36 kan en aftale helt eller delvist tilsidesættes, "hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende".

Hvis nuværende eller tidligere medlemmer af Lærergruppen rejser krav om at få deres penge tilbage, vil det afgørende spørgsmål for retten være: Hvad har lærerne troet, at deres penge gik til, og hvad er de rent faktisk gået til?

»Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville drømme om at skrive under på denne slags ting uden at have en vis formodning om, hvad pengene skal bruges til. De må altså være blevet stillet et eller andet i udsigt. Jeg kan sagtens forestille mig, at det, der kunne få folk til at skrive under, er idealistiske hensyn - at man giver til et fællesskab, der hjælper eksempelvis den tredje verden, oprettelse af skoler og så videre. Jeg kan slet ikke forstille mig, at man ville skrive under på sådan noget her, hvis man havde en formodning om, at pengene gik til en enkelt persons livsførelse,« siger Lars Bo Langsted.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen