Nyrup: Frygten er den værste fjende

Frygten er terroristernes vigtigste våben. Derfor er kampen mod frygten også en kamp for den åbne, demokratiske retsstats overlevelse,fastslår statsministeren.

Da krisen i Socialdemokratiet var på sit højeste i januar 2000 opfordrede en lang række anonyme socialdemokratiske ministre i Jyllands-Posten, statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) til at blande sig uden om indenrigspolitik og i stedet agere Danmarks statsmand på den udenlandske scene.

Siden terrorangrebet på USA den 11. september har det givet sig selv, og i de seneste meningsmålinger fra Gallup og Vilstrup står socialdemokraterne pludselig til det bedste resultat i flere år.

Poul Nyrup Rasmussen ser ud til at føle sig godt tilpas i rollen som rorgængeren, der skal lede danskerne igennem både internationale og hjemlige konflikter.

»Vi lever i en usikker og urolig tid, der rummer begge muligheder: Enten kan det føre til noget godt - en helt ny verdensorden på lidt længere sigt. Eller så kan det gå galt for os. Det kan det gøre udadtil, og det kan det gøre indadtil,« siger Poul Nyrup Rasmussen i sit første interview, siden tvillingetårnene i New York kollapsede for øjnene af hele verden.

De danske værdier

Og tonen har fået en anden lyd. Det er ikke mere end et par år siden, at statsministeren slog fast, at Danmark havde verdens strammeste udlændingepolitik, at Pia Kjærsgaard og hendes parti ikke var stuerene, og for kun et år siden blev indenrigsminister Karen Jespersen skoset af mange partifæller, fordi hun mente, at det var tid for et forsvar af de danske værdier. Nu har melodien skiftet toneart: Både danske værdier, strammere udlændingepolitik og grænser for tolerancen er blevet en naturlig del af debatten også for statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Fra sit domicil på Marienborg indskærper statsministeren, at danskerne for alt i verden ikke må lade sig kue af øjeblikkets værste fjende - frygten:

»Den er terroristernes vigtigste våben. For ud af frygten vokser had og terrorisme i en række fattige lande, og ud af frygten vokser ekstremisme og nationalisme i de rigere lande Derfor er kampen mod frygt - både globalt og i Danmark - også en kamp for den åbne, demokratiske retsstats overlevelse,« påpeger statsministeren.

Han føler behov for personligt at sætte den seneste uges begivenheder i perspektiv. Det gælder især danske biskoppers holdning om, at den nuværende konflikt mellem vesten og terroristerne er en krig mellem religioner. Men det gælder også den muslimske organisation - Hizb-ut-Tahrirs - agitationsmøde i Nørrebro-hallen, hvor demokratiet blev gjort uforeneligt med islam.

»Nu gælder det om at holde hovedet koldt. Hizb-ut-Tahrir drømmer om, at vi gør dem til martyrer. De drømmer om, at vi forbyder dem. Og det, terroristerne drømmer om, er, at vi går de sidste skridt ind i en religionskrig. Derfor gælder det om at besinde sig, selv om det kan være svært,« siger en tydeligt utilpas statsminister.

Poul Nyrup Rasmussen har i lighed med Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, svært ved at forstå, hvorfor personerne fra Hizb-ut-Tahrir overhovedet gider at bo i Danmark, når de afskyer de danske værdier:

Advarsel fra Nyrup

»Problemet er blot, at det er tvivlsomt, om de rejser væk. Derfor vil jeg sige meget klart til Hizb-ut-Tahrir, Minhaj-ul-Quran, nazister og andre fundamentalistiske grupper: Grundloven er skruet sådan sammen i dette land, at vi ikke kan eller vil forbyde jer, men prøv bare så meget som et eneste sekund at skride over grænsen og anvende vold, så falder hammeren,« lyder det advarende fra Poul Nyrup Rasmussen. Han finder overraskende, at den omdiskuterede forening Minhaj-ul-Quran, der tæller flere fremtrædende radikale medlemmer som Mona Sheikh og Babar Baig, også er fundamentalistisk.

Den usædvanlige opfordring fra statsministeren til hele den danske befolkning, inklusive det store flertal af moderate muslimer er, at gå til massiv verbal kamp mod alle former for fundamentalisme:

»Vi kan ikke bare vedtage en lov, der får fundamentalismen til at forsvinde. Den skal bekæmpes i dagslys med argumenter. Det er dansk maner. Enhver, der deltager i dialogen må tage entydigt afstand fra vold og terror. Og alle, der ønsker at leve i Danmark, skal klart tilslutte sig, at demokratiet og grundloven står over alt - også religion,« understreger statsministeren.

Dialogen som våben

Ved at bruge dialogen som våben, tror Poul Nyrup Rasmussen, at bevidstheden om egne værdier skærpes:

»I dialogen tvinges vi til skarphed, og derved bliver vores værdier både klarere, smukkere og mere præcise. Ved at være klare, undgår vi samtidig at slå alle over en kam. Det er helt afgørende, at det ikke sker. Det værste, der kan ske er, at man løber med på strømmen om, at sådan er de alle sammen, for det er de ikke.«

Han sender en klar appel til sine politiske kollegaer på Christiansborg: Lad være med at spille på frygten.

»Vi ser i dag, at nogen spiller på frygten. På én og samme tid puster de til ilden og taler om at slukke den. De udnytter situationen til at oppiske en stemning, der kan føre til uro i den danske befolkning,« siger statsministeren.

På spørgsmålet om, hvilke politiske ledere han tænker på, svarer statsministeren kortfattet, men med tydelig adresse til Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard:

»Jeg vil ikke udpege nogen enkelt person, for det kan vedkommende have en interesse i.«

Poul Nyrup Rasmussen understreger, at det er nødvendigt at gå på to ben. Fundamentalismen skal bekæmpes, men til gengæld skal de moderate muslimer have en ekstra hjælpende hånd, så de lærer dansk, kommer i arbejde, føler, at de er til gavn for samfundet og især, at der er plads og behov for dem i samfundsdebatten. Her tænker statsministeren eksempelvis på den smædekampagne, som den radikale politiker Naser Khader har oplevet fra anonyme muslimske kredse.

»Det er fuldstændigt uacceptabelt, at vi i vores land skal se tendenser til, at trusler og frygt kan lukke munden på mennesker, der ønsker at stå op mod fundamentalister,« mener han.

Poul Nyrup Rasmussen mener ikke, at det er en fejlslagen integrationspolitik, som er årsag til, at bevægelser som Hizb-ut-Tahrir og Minhaj kan finde grobund i Danmark.

»Det er ikke en spontant opstået organisation, som er frustreret over, at integrationen i Danmark ikke virker. Der er ikke noget, der er gået direkte galt i Danmark. Det, der sker, er i virkeligheden en efterklang af konflikten i Mellemøsten. Det er et had og en ekstremisme, der udspringer af undertrykkelse og krig og forskelle i levevilkår. De ting hober sig op, og på et tidspunkt eksploderer de,« vurderer statsministeren.

Men han anerkender, at den nuværende udlændinge- og integrationspolitik måske ikke er god nok. For knap et år siden besluttede Socialdemokratiet en strategi om, at udlændingedebatten helst skulle ties ihjel og ikke gøres til et emne i valgkampen. Det skete især på grund af en usædvanlig alliance mellem udenrigsminister Mogens Lykketoft og miljøminister Svend Auken mod indenrigsminister Karen Jespersen.

I dag har Lykketoft tilsyneladende skiftet holdning og statsministeren er klar til at tilslutte sig de krav om stramninger, som Karen Jespersen har slået til lyd for de seneste dage.

»Vi skal hele tiden vurdere, om de regler vi har, er gode nok. Regeringen overvejer i øjeblikket meget grundigt, om reglerne for familiesammenføring skal ændres. Vi ser fortsat en tendens til, at vores flygtninge og indvandrere gifter sig med personer fra hjemlandet. Det har stor betydning for integrationen. Vi har ikke nogen færdig opskrift, men vi vil gerne overveje regelændringer for integration, så vi kan få bedre resultater,« fastslår Poul Nyrup Rasmussen, som vil have kommunerne til at give integrationspolitikken en ekstra skalle, fordi vi som samfund også har brug for indvandrerne.

Han mener, at de tre nøgleord for regeringens udlændingepolitik er »humanisme, retfærdighed og konsekvens«. Men derudover er der nogle grundlæggende principper i det danske samfund, som ikke kan gradbøjes.

En særlig indgang

Statsministeren har det ikke godt med at se, at muslimske kvinder må bruge en særlig indgang for at gå til et offentligt møde:

»Kvinder har samme rettigheder som mænd i Danmark. Derfor bør de ikke benytte særlige indgange,« understreger Poul Nyrup Rasmussen, som nævner retten til uddannelse og retten til selv at vælge ægtefællen som to andre ikke diskutable principper.

Et andet fuldstændigt nagelfast princip i det danske demokrati er adskillelsen mellem religion og lovgivning.

Derfor har statsministeren harske bemærkninger til de biskopper med Jan Lindhardt i spidsen, som mener, at den nuværende konflikt er en religionskrig. Der er ikke noget, som bare minder om "korstogslignende" tilstande på vej:

»Når den ene part siger, at vi er vantro, tager den anden part fundamentalt fejl ved at kalde det religionskrig. Så når samfundsdebattører - herunder biskopper - mener, at det, vi oplever, er en religionskrig, sætter de i virkeligheden spørgsmålstegn ved den sekulariserede stat, hvor religion og lovgivning er adskilt. Grundloven står over de religiøse holdninger. Det må enhver forstå,« fastslår Nyrup, som mener, at biskopperne er med til at puste til frygten.

Og frygten kan ifølge statsministeren slå skår i den skrøbelige internationale alliance, som foreløbig står sammen i kampen mod terroren.

»Den internationale alliance er så sårbar, at vi er pålagt stor, stor omsorg i omgangen med ord. Ord kan være så utroligt farlige, når de bruges til at oppiske frygt, men de kan også være så utroligt gode, hvis de anvendes til at holde sammen. Derfor skal der være en lige linie mellem det, vi siger og det, vi gør,« mener Nyrup.

Glad for opbakningen

Han er glad for den brede opbakning i befolkningen til Danmarks deltagelse i kampen mod terrorisme, men han ved, at det kan skifte.

»Jeg husker tydeligt, hvor vanskelig debatten var efter de første 14 dage under Kosovo-krisen og jeg kan genkende visse paralleller i den nuværende situation omkring Afghanistan.«

Men en ting håber og tror Poul Nyrup Rasmussen under alle omstændigheder bliver resultatet af krisen efter den 11. september: »Nu er det umuligt for nogen politiker i Danmark at argumentere for, at vi skal isolere os, sætte pigtråd op og rulle gardinerne ned. Det lader sig ikke længere gøre.«

ulla.oestergaard@jp.dk

morten.langager@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen