Den faldne kvinde lever videre
Signe Sørensen har mindst tre roller: Hun er mor, hun læser kunsthistorie, og hun arbejder på en natklub.
Hun mener, at kvinder, der arbejder i sexmiljøet, ikke bliver taget seriøst, når de skifter til en af deres andre funktioner. Den problematik har fået hende til at lave en installation, et seminar og et nat-arrangement, alt sammen med udgangspunkt i
"den faldne kvinde".
»Jeg mener, at myten om den faldne kvinde består.«
Det er indgangsreplikken fra Signe Sørensen, en kvinde på 25 år, som i de kommende tre uger kommer til at sætte sit stærke præg på Caféscenen i Huset. Først og fremmest med sin installation "Precious Fallen".
På de tre lørdage i udstillingsperioden kommer installationen til at være en del af arrangementer, der handler om miljøet omkring bl.a. pornografi og prostitution og om menneskene i de miljøer. Førstkommende lørdag er der seminar, de to følgende er der performance-prægede nat-arrangementer.
Signe Sørensen har sammensat sit værk af pels, kunstigt hår, lak, blondestof, strømper, hofteholdere, lagner fyldt med stearin og hår, fjer, lysstofrør - og fotografier både af anonyme kvinder og af kvinder som Annabel Chong, der i en film fra 1995 havde sex med 251 mænd på 10 timer, og Black Dahlia, der i 1940'erne kom til at symbolisere den faldne kvinde, selv om det, efter at hun på grusom vis var blevet myrdet, viste sig, at hun på grund af en misdannelse ikke havde kunnet gennemføre et samleje.
Brugt undertøj
I installationen indgår Signe Sørensens eget undertøj fra dengang, hun var barn og teenager.
»Jeg gemmer alting. Jeg er fascineret af tøj, der har været brugt. Det får patina og kan fortælle noget om overgangsfaser i mit liv. Men det er nu ikke, fordi udstillingen handler om min personlige overgang fra uskyldig 12-årig til seksuelt bevidst kvinde.«
Kan "falden kvinde" oversættes? Du bruger jo udtrykket ironisk?
»Det er et gammeldags udtryk. Men selv om vi synes at være så frigjorte i dag, er vi det måske ikke alligevel. Jeg har selv oplevet at blive sat i bås og har følt megen forargelse vendt mod mig. Man kan godt vælge at være natklubdanserinde eller at optræde udfordrende. Men så bliver man ikke taget seriøst og ikke regnet for gyldig i andre sammenhænge. Og man får nemt selvværdsproblemer.«
Selvstændighed og ulykke
Samtidig med at Signe Sørensen udtænkte sin installation, havde hun arbejde på en natklub.
»Der oplevede jeg meget selvbevidste og selvstændige kvinder. Men også ulykkelige kvinder og nogle, der havde det svært med deres egne grænser. Flere arbejder ligesom jeg både i natklubben og med kunst eller læser på universitetet. Mange prostituerede har et dobbeltliv, hvor den ene del af livet er hemmelig for den anden. Det skyldes ikke altid misbrug i opvæksten. Ikke alt handler om ofre, sår og smerte.«
Selv holder hun ikke sin tilknytning til sexmiljøet hemmelig.
»Men jeg gør da ikke noget stort nummer ud af det. Jeg har tidligere været naiv og troet, at når jeg havde det fint med min rolle, skulle andre også have det. Men jeg oplevede, at venner slog hånden af mig og kaldte mig verdens største taber. Så tog jeg min selvopfattelse op til revision. Jeg ved, at flere i den erotiske branche har oplevet noget lignende. Men man behøver ikke at være letlevende, fordi man arbejder på natklub. Uanset hvilket job, man har, bliver man sat i kasse. Men sjældent så udpræget som her.«
Karikerede positurer
Signe Sørensen taler meget om stereotyper - om de signaler, som f.eks. en stripper eller en pornomodel udsender med sin krop og med sin påklædning:
»I nøgendans er der et bestemt sprog, en bestemt række positurer og ansigtsudtryk, som skal udtrykke indladenhed. Det er unikt for pornografien, og det er karikeret i forhold til gængse film og i forhold til virkeligheden. Jeg tror, at alle forholder sig til stereotyperne. Tager den røde læbestift frem til særlige lejligheder. Man kan aldrig slippe for at blive betragtet gennem sin påklædning. Fodformede sko og fornuftigt tøj udsender også signaler. Man er aldrig neutral.«
Hun er bevidst om, at hendes egen livsstil er en form for reaktion på opvæksten.
»Jeg er selv vokset op i Jylland. Min mor har aldrig brugt makeup eller parfume, og mit tøj skulle være praktisk. Men jeg havde tidligt en fascination af tøj og samlede på højhælede sko, strømper og små tasker. Jeg fandt dem i genbrugsbutikker og på loppemarkeder.«
Mandens begær
På sit kunsthistorie-studium interesserer Signe Sørensen sig mest for nutidskunst. Hun nævner to inspiratorer: Cindy Sherman, som laver selvportrætter i forskellige forklædninger, og Edward Kinholz, som laver assemblager (skulpturer af mere end én type materiale) af gamle genstande.
»Genstandene stråler af det liv, de har levet. Jeg har det til fælles med de to kunstnere, at jeg samler ting, som har udstrålet og indeholdt noget.«
Hun siger, at hendes næste projekt kunne være at forske i, hvordan de mænd, der betjener sig af kvinderne, ser sig selv.
»Det miljø ville jo ikke kunne eksistere uden mændene. Pigerne forholder sig jo hele tiden til mandens begær.«
Ikke for tæt på
Signe Sørensen kom selv først i berøring med sexmiljøet, da hun var omkring 20 år. Hun blev fascineret af seksualiserende genstande, som hun så i fetish-butikker i London.
»Fetish-genstandene var dyre, så den eneste måde, jeg kunne nærme mig dem på, var ved at melde mig som model til shows og fotograferinger.«
Da hun for tre et halvt år siden fik en søn, tog hun et par år som husmor på fuld tid. Siden har hun haft job som telefonpasser på massageklinik, været stylist på flere pornofilm og været fetishmodel - ved siden af sit universitetsstudium.
»Jeg er nysgerrig, og så er timelønnen god. Men jeg har mødt mennesker, der går meget længere, end jeg gør.«
Hvor går din grænse?
Svaret kommer efter nogen tøven:
»Jeg føler, at det ville være unaturligt for mig at sælge min krop for penge. Men jeg tager ikke afstand fra kvinder, der gør det. Jeg forholder mig iagttagende og har ikke noget imod at blive iagttaget. Altså - mændene kommer der jo for at drikke dyr champagne i sødt og charmerende selskab... Men hvis nogen træder mig for nær, trækker jeg mig væk.« jakob.lambertsen@jp.dk
"Precious Fallen"
Udstilling af installation
21. marts-7. april
"Sexarbejde, stereotyper og selvopfattelse"
Seminar med bl.a. performeren og danseren Stuart Lynch, den tidligere prostituerede og nuværende forfatter Jackie Siwens, psykologen og forfatteren Nanja Buch Hansen, PRO-centrets konsulent Jette Heindorf, stripperen, performeren, komikeren og forfatteren Jane Graham og skuespilleren og erotikbutik-indehaveren Hanne Steensgaard
24. april kl. 12-18. Entré 40 kr.
"Precious Fallen - Night"
Elektronisk musik og 1980'er-new wave, optræden af bl.a. operasangerinden Guxi Abel, danserne Joost Alexander, Stuart Lynch og Svend-E. Kristensen, komikeren og stripperen Minx Grill og stripperen Aino Junka
31. marts og 7. april fra midnat til 05.
Alle arrangementerne finder sted på Caféscenen i Huset, Rådhusstræde 13.