K vil fjerne fradrag på fagforeningskontigent
Det Konservative Folkeparti rettede med fredagens skatteoplæg kanonen mod et socialdemokratisk hjertebarn, nemlig den danske fagbevægelse.
Partiet foreslår, at man fjerner fradraget på fagforeningskontingenter for at finansiere skattelettelser. Dog skal det stadig være muligt for de danske lønmodtagere at trække de penge fra, som betales til a-kassen og efterlønsbidraget.
- Man behøver ikke være medlem af den faglige klub. Man kan sagtens nøjes med kun at betale til a-kassen og efterlønnen. Vi mener, at man selv frit skal kunne vælge sin fagforening og dermed også kun være medlem af den, hvis man selv vil, sagde den konservative leder, Bendt Bendtsen, da han fredag fremlagde partiets nye skatteoplæg sammen med skatteordfører Flemmning Hansen.
/ritzau/