Forsvarskommandoen korrigerer oplysninger om forarmet uran

Forsvarskommandoen korrigerer nu sine egne oplysninger om de sikkerhedsforanstaltninger, forsvaret indførte for de danske soldater i Bosnien i forhold til forarmet uran, oplyser Forsvarskommandoen.

Den 8. januar 2001 orienterede Forsvarskommandoen de tre militære personaleorganisationer, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporalforening om sammenhængen mellem forarmet uran og leukæmi.

Det blev her oplyst, at forsvaret allerede i 1995 havde indført visse sikkerhedsforanstaltninger og givet instruktioner til de danske soldater i forhold til forarmet uran.

Det viser sig nu, at det ikke er korrekt. Der var ikke tale om forholdsregler, der specifikt rettede sig mod forarmet uran, men derimod om Forsvarets generelle sikkerhedsregler.

Efter at pressen har stillet spørgsmål ved oplysningerne om disse instruktioner, iværksatte Forsvarskommandoen en undersøgelse for at fremskaffe dokumentation for oplysningerne.

Manglende viden

Forsvaret erkender nu, at Forsvaret ikke havde konkret viden om anvendelse af forarmet uran i forbindelse med luftoperationerne i Bosnien-Hercegovina før den 3. januar 2001, da NATO på italiensk foranledning bl.a. oplyste, at der i slutningen af 1994 og i 1995 blev anvendt forarmet uran, og at målområderne ligger inden for en zone på 20 km omkring Sarajevo.

Forsvaret blev i 1997 opmærksom på, at der muligvis kunne indgå forarmet uran i pansringen af visse amerikanske køretøjer, ligesom uranholdig ammunition kunne være opladt i disse. Da Danmark også dengang arbejdede sammen med amerikanske enheder i Bosnien-Hercegovina, blev det på den baggrund overvejet, om de danske forholdsregler skulle ændres, hvilket førte til justerede uddannelsesbestemmelser. Først i oktober 1998 blev der derfor specifikt i uddannelsesplanerne for bl.a. den missionsorienterede uddannelse tilføjet indskærpelser om virkning af samt forholdsregler over for eventuel utilsigtet spredning af forarmet uran f.eks. ved brand i et af de amerikanske køretøjer.

De i orienteringen den 8. januar 2001 givne oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og instruktioner om forarmet uran givet til den danske styrke i Bosnien i 1995 er således ikke korrekte, hvilket Forsvarskommandoen beklager, hedder det i en meddelelse fra Forsvarskommandoen.

Selvom Forsvarets generelle sikkerhedsregler ikke specifikt er udarbejdet på baggrund af en eventuel risiko fra forarmet uran, så oplyser Forsvaret, at de dog generelt også dækker de af USA i 1999 for Kosovo anbefalede forholdsregler for uranholdig ammunition.

Fagforening tilfreds

I Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), der organiserer langt de fleste udsendte soldater, er formand Svend-Erik Larsen tilfreds med, at Forsvarskommandoen nu erkender, at man har taget fejl.

- Det er vigtigt, at de nu erkender, at de gav en forkert melding. Det er også et klap på skulderen til de medlemmer, der var ude i de årstal, som de først meldte ud med. De kunne heller ikke mindes den ordre, siger Svend-Erik Larsen til Ritzau.

Helt tilfreds er han dog ikke.

Forsvarskommandoen meddeler, at Forsvaret i 1997 blev opmærksom på, at der muligvis kunne indgå forarmet uran i pansringen af visse amerikanske køretøjer, ligesom uranholdig ammunition kunne være opladt i disse, og det, oplyser Forsvarskommandoen, førte til justerede uddannelsesbestemmelser. De offentliggjorte oplysninger om forarmet uran i 1995-96 er relateret til denne sag fra 1997, lyder det fra Forsvarskommandoen.

Men Svend-Erik Larsen mener først, det var senere.

- Jeg er stadig ikke enig i årstallet. Jeg mener ikke, det var i 1997, men i 1998/99, siger formanden for HKKF.

Han tilføjer dog straks:

- Men et år fra eller til skal vi ikke slås om, for det var i hvert fald ikke 1995. Nu skal vi have ro til at finde årsagen til smittekilderne, og til at folk kan få tilbuddet om deres personlige undersøgelser, siger Svend-Erik Larsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen