Kræft-frygt efter indsats på Balkan

Paris Otte italienske soldater, der gjorde tjeneste på Balkan, er allerede døde af leukæmi (blodkræft) eller kræftsvulster, og Tjekkiet og Portugal har hver meldt om ét dødsfald. Fire franske soldater, der også var på Balkan, er indlagt med leukæmi. Og i Grækenland vil forsvaret nu undersøge alle soldater, der har gjort tjeneste i Bosnien og Kosovo. En dansk soldat, der tidligere har været udsendt til Bosnien, har kontaktet Forsvarets Sundhedstjeneste og meddelt, at han har leukæmi, oplyste generallæge Hans-Michael Jelsdorf i aftes til Ritzau.

Frygten breder sig for, at fredsindsatsen på Balkan vil udløse en bølge af tilsvarende sygdomme, som efter krigen mod Iraks diktator Saddam Hussein i 1991 ramte et antal amerikanske soldater under betegnelsen »Golf-syndromet«. I sigtekornet som den skyldige står den uranforstærkede, amerikanske ammunition, som blev brugt til at gennembryde fjendtlige panserkøretøjer.

NATO-møde

Efter pres fra navnlig Italien tages sagen op på et møde mellem NATO-landenes ambassadører i Bruxelles på tirsdag. Det vil dog næppe udløse noget forbud mod at bruge ammunitionen eller nogen indrømmelse af, at projektilerne efter brug udgør nogen alvorlig sundhedsfare.

Såvel det amerikanske forsvarsministerium som talsmænd for NATO har på forhånd afvist, at der er nogen forbindelse mellem uranen og de syge soldater, fordi rester fra projektiler kun kan udgøre en sundhedsrisiko i meget specielle situationer ved direkte berøring.

Amerikanske A10-kampfly affyrede 10.000 uranholdige 30-mm projektiler i Bosnien i 1994 og 1995 og 31.500 i Kosovo i 1999. Ammunitionen er fabrikeret med såkaldt forarmet uran, et affaldsprodukt fra atomindustrien, som gør spidsen af våbnet særligt hård. Selve strålingen er så svag, at den ikke udgør nogen sundhedsfare, så længe projektilet er intakt. Men splintres det, eksploderer uranet og bliver til tungt støv, som er farligt både ved direkte berøring og indånding.

Især den italienske ministerpræsident, Giulio Amato, finder situationen stærkt foruroligende, og han frygter, at faren er langt større, end man hidtil har troet. Under pres fra italienske medier kræver han sandheden frem, og Italien har derfor anmodet NATO om at oplyse mere præcist i hvilke områder af Bosnien og Kosovo, ammunitionen blev brugt.

Kravet støttes af flere lande, herunder Belgien, Holland og Portugal. Belgiens regering har anmodet det svenske formandskab om at gå ind i sagen. Grækenland agter at undersøge alle de 1400 græske soldater, som gjorde tjeneste på Balkan, selv om lignende kontroller i Tyskland og Spanien ikke har afsløret tilfælde af cancer.

Fransk bekymring

Også i Paris vokser bekymringen. Det franske forsvar råder over lignende, uranforstærket ammunition, men anvendte det ikke i hverken Bosnien eller Kosovo.

»Ministeren ønsker en undersøgelse af, om der er en forbindelse mellem tilfældene af cancer hos soldater og deres udstationering på Balkan,« siger en talsmand for den franske forsvarsminister, Alain Richard. Foreløbige franske undersøgelser har dog ikke påvist nogen forbindelse mellem forarmet uran og leukæmi, men franske soldater i Kosovo tager i dag særlige forholdsregler for at beskytte sig, når de fjerner vrag af sønderskudte serbiske kampvogne.

»Målinger foretaget på kampvognene har ikke vist nogen særlig stråling,« siger den franske oberstløjtnant Philippe Tanguy til avisen Le Figaro.

I går sendte også Portugal et undersøgelseshold til Bosnien og Kosovo.

Som svar til deres allierede fastholder USA, at ingen videnskabelige undersøgelser hidtil har påvist nogen generel sundhedsrisiko ved uranmissilerne. Ifølge Ken Bacon, talsmand for USAs forsvarsministerium, er man parat til at samarbejde med NATO i undersøgelsen af et Balkan-syndrom, men USA har ikke til hensigt at stoppe brugen af de pågældende våben.

»Ingen forbindelse«

»Med henvisning til vores erfaring er vi sikre på det, vi har sagt: At der ikke er nogen direkte forbindelse mellem missilerne affyret af A10-flyene og kræft eller andre sygdomme,« sagde Bacon på et pressemøde.

Videnskabsmænd fra FN besøgte i november 11 steder i Kosovo for at tage prøver af jord, vand og planter. Resultatet ventes offentliggjort i februar. jorgen.ullerup@jp.dk