Rolighed vil stoppe vækst i privat sygeforsikring

Næsten halvanden million danskere har tegnet en privat sygeforsikring, og det bekymrer sundhedsminister Arne Rolighed (S).

Han mener, at det stærkt stigende antal sygeforsikringer er et tegn på, at folk har mistet tilliden til det offentlige sygehusvæsen. Regeringens løfter om, at alvorligt syge behandles inden for otte uger er et forsøg på at dæmme op for utrygheden.

Signal til danskerne

- Jeg håber, det kan være med til at give et signal til danske borgere om, at vi har betalt vores sundhedsvæsen over skattebilletten, og det er nok. Det er ikke rimeligt, at vi herudover også skal betale for det via et privat forsikringsarrangement. Derfor er det regeringens ambition at gøre det danske sundhedsvæsen så tillidsvækkende, at folk kan føle sig trygge ved, at der er nogen, der vil hjælpe dem, siger Arne Rolighed.

Der findes i dag en række private sygeforsikringer, som helt eller delvist dækker udgifterne til operationer, eller som giver en pulje penge ved kritiske sygdomme. I alt 1,4 millioner danskere er dækket, viser en opgørelse fra Ugeskrift for Læger. Halvdelen har dækning for indlæggelser, og samme antal får en forsikringssum udbetalt, hvis de får en alvorlig sygdom som kræft, en hjertelidelse eller sklerose.

Alene Sygeforsikringen Danmark har 500.000 medlemmer, som får dækket op til 85 procent af udgifterne til en stribe operationer, som f.eks. hofteoperationer, brok, hjerteoperationer og grå stær. Siden den 1. januar i år er forsikringen i Danmark forbedret, så behandlingen nu også kan ske på godkendte hospitaler i EU og Norden.

Johannes Due, direktør i Sygeforsikringen Danmark, forudser en jævn tilgang af nye kunder i de kommende år. Folk vil sikre sig en hurtig operation på en danske privatklinik eller i udlandet, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke slår til.

Forventninger til velfærdsstaten

- Det har været en diskussion, om velfærdsstaten kan leve op til forventningerne, og derfor tegner man en privat forsikring, siger Johannes Due.

En anden forklaring på stigningen kan være, at danskerne bliver rigere og rigere, og derfor får en voksende gruppe danskere råd til at gøre lidt ekstra for at sikre deres helbred. Samtidig er danskerne blevet individualister, fastslår Johannes Due. De kræver skræddersyede løsninger, som passer deres særlige behov, og det gavner de private forsikringsselskaber, mens det offentlige system i højere grad leverer en standardvare.

Forsikret gennem virksomhed

Oven i den halve million medlemmer af Danmark, så har omtrent 200.000 tegnet en sundhedsforsikring hos forsikringsselskaber som Danica, PFA og Tryg. Hos f.eks. Danica dækker forsikringen alle udgifter fra diagnose, over behandling til genoptræning. Selskabet dækker udgifterne til både livstruende og banale sygdomme. Mange har tegnet forsikringen gennem deres virksomhed, som dermed sikrer sine medarbejdere en hurtig behandling.

Den sidste type forsikring kaldes i branchen "kritisk sygdom." Den giver en kontant udbetaling ved livstruende sygdomme. 700.000 danskere har den slags dækning, og her kan patienterne selv vælge, hvad de vil bruge pengene til. Det kan f.eks. være hospitalsindlæggelse, pleje, kontant udbetaling, gave til deres børn eller til at betale gælden ned i huset, så deres ægtefælle kan blive boende, når de dør.

Stærk stigning

Ifølge Bjørn Iversen, chef for Forsikringsoplysningen, er begge typer forsikringer i stærk stigning. De seneste år har vist en høj vækst, fordi virksomheder og fagforbund kollektivt forsikrer deres medlemmer. Både sundhedsforsikringerne og forsikringerne som giver en kontant pulje penge er populære som medarbejdergode. Han mener, at det især er ventelisterne og det ringe udbud af behandlinger i det offentlige sygehusvæsen, som gør de private forsikringer attraktive.

- Antallet er klart i markant stigning, og det er det blandt andet, fordi store virksomheder og organisationer tegner kollektive forsikringer for deres medlemmer, siger Bjørn Iversen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.