Fortsæt til indhold
Indland

Hus ødelagt af ulovligt fyrværkeri

En kraftig såkaldt chrysanthemum-bombe ødelagde nytårsaften et hus i Albertslund sydvest for København, oplyser politiet.

Familien i huset på Blankager i Albertslund var heldigvis uden for, da uheldet skete: Taget blev blæst af, da bombe ramte. Trykket var så voldsomt, at husets vægge blev flyttet, oplyser politiet i Glostrup.

Det lykkedes ikke i første omgang at lokalisere den person, der havde affyret bomben, og kriminalpolitiet overtog derfor sagen for at undersøge den nærmere.

/ritzau/