Coaster kom i havsnød: Dansker druknet

Den 56-årige matros Ole Stie Olesen fra Thyborøn mistede livet under den meget vanskelige redningsaktion i Nordsøen natten til tirsdag, da redningsskibet "Vestkysten" skulle undsætte syv søfolk fra fragtskibet "Faros".

De syv søfolk - fire ukrainere og tre filippinere - blev reddet i land med livet i behold.

I den kraftige storm var coasteren "Faros" - der er indregistreret på Antigua Barbados - mandag sidst på eftermiddagen kommet i vanskeligheder godt 40 sømil vest for Hvide Sande. De første meldinger gik på, at der var trængt vand ind i maskinrummet. Det 86 meter lange skib, der var lastet med 2100 tons træ, fik slagside, og det blev nødvendigt at evakuere de syv søfolk.

Helikopter måtte give op

Fra Thyborøn var redningsskibet "Vestkysten" dirigeret ud til coasteren, hvor det viste sig umuligt for en helikopter at hejse besætningen op fra skibet, fordi bølgerne var 12-15 meter høje.

Efter nogen tid lykkedes det for de nødstedte søfolk at få en redningsflåde i vandet, og samtidig satte "Vestkysten" en redningsbåd ned i bølgerne for at undsætte søfolkene.

Manøvren var risikabel. Dels på grund af de høje bølger, dels fordi det flød med træ fra coasterens dækslast.

Høj sø ramte redningsbåden

Da der var otte mænd i redningsbåden, blev den ramt af en høj sø. Den tippede rundt, og alle røg i havet. Blandt dem var den 56-årige danske matros. Alle blev bjærget efter en formidabel indsats, oplyste Søværnets Operative Kommando. Men matrosen var livløs, og det var ikke muligt at genoplive ham.

Helikoptere bragte kaptajnen og to andre søfolk i land nær Esbjerg. Kaptajnen var den mest forkomne. Han var ikke iført overlevelsesdragt og var derfor stærkt nedkølet, og han blev indlagt på intensivafdelingen på sygehuset i Esbjerg, hvor han tirsdag dog meldtes i bedring. Også en anden sømand var indlagt, mens en tredje blev indlogeret på hotel.

Flaget på halv stang

Om morgenen ankom "Vestkysten" til Thyborøn med de sidste fire reddede søfolk, to fra Filippinerne og to fra Ukraine. Men ved redningsstationen var flaget på halv stang.

"Besætningerne på 'Vestkysten' og redningshelikopterne arbejdede på grænsen af det mulige," lød det i en meddelelse om aktionen fra Søværnets Operative Kommando i Århus.

To helikoptere fra henholdsvis Skrydstrup og Aalborg deltog i bestræbelserne på at redde søfolkene.

På grund af den tragiske ulykke vil Søfartsstyrelsen indlede en nærmere undersøgelse af forløbet, og der blev tirsdag holdt søforhør i Esbjerg.

De danske repræsentanter for ejerne af den forladte tyske coaster "Faros" har fået sendt et bugserskib af sted til Nordsøen og venter, at det tirsdag aften kan begynde at slæbe det nødstedte skib ind til en dansk havn.

Det oplyste shippingfirmaet Hecksher & Søns Efterfølger tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.