Fortsæt til indhold
Indland

Fodbold ved et tilfælde

JP København skruer med en artikelserie tiden tilbage og sætter fokus på nogle af ligaens daværende profiler.

Af MADS RØMERT

I dag er det Kim Christofte. Flere artikler er på vej.

22. juni 1992. Danmark har med 2-2 presset favoritterne fra Holland ud i straffesparkskonkurrence i semifinalen ved EM.

Marco Van Basten har som den eneste brændt sin chance fra 11 meter-pletten, og det er op til Kim Chris-tofte som den sidste skytte at sikre Danmark en finaleplads.

Han går frem mod målet for at sparke. Forsvarsspilleren er senere blevet beskrevet som om, han var mere kold end en brøndgravers røv i den situation.

Men sådan er sandheden ikke. Som rutineret straffesparksskytte tog Kim Christofte det ansvar på sig, det er at tage det femte straffespark. Men da der skal sparkes, føler han også presset. Og nervøsiteten.

»Det var en kunst at bevare roen, for man er godt klar over konsekvenserne. Du bliver husket for det splitsekund resten af livet,« forklarer Kim Christofte. Nu bliver Christofte husket for noget godt.

For han tager et tilløb til bolden, der er lige så kort som de nedbidte negle hos samtlige danskere, der ser semifinalen, og sætter bolden forbi Hans Van Breukelen. EM-afløserne fra Danmark er i finalen og Christofte løber rundt om sig selv med armene vendt mod de højere magter, indtil medspillerne kommer løbende fra midtercirklen og kaster sig over ham.

Det bliver til EM-guld, og landsholdets bedste resultat nogensinde er ikke overraskende Kim Chris-toftes højdepunkt i karrieren, sammen med Brøndbys semifinale i UEFA Cup'en året før mod Roma. Det er det største resultat, et dansk klubhold nogensinde har præsteret, men det ærgrer stadig Kim Christofte, at Brøndby ikke nåede lige så langt som landsholdet ved EM.

»Vi burde være gået videre til finalen. Det var sort uheld, at det ikke skete, for et par af vores angribere havde to-tre chancer på hjemmebane, som de skulle score på,« siger Kim Christofte.

Stor ros til Morten Olsen

Det var Morten Olsen, der var træner for Brøndbyholdet, der nåede semifinalen. Og Kim Christofte er ikke bange for at kalde ham den bedste træner, man kan få.

»Han stiller nogle krav, som er svære at honorere, men det er jo en del af udfordringen. Mange trænere stryger nogle spillere med hårene, men hvis man vil opnå noget, så er det helt oplagt, at den professionalisme, Morten udviser, den er i særklasse,« siger Kim Christofte.

Han er heller ikke i tvivl om, at den nuværende landstræner havde en stor andel i EM-triumfen i 1992.

»Den kerne og struktur, han byggede op i Brøndby, var det, vi andre videreførte på landsholdet. Han skubbede os ud over de grænser, de fleste tror, de har, og gav os en indsigt i spillet, som ikke bare ligger lige for,« siger Kim Christofte.

Elsker udfordringer

Bortset fra nogle få kampe for Ølstykke i 1995, er det seks år siden, at Kim Christofte stoppede karrieren.

Samtidig med at han stillede fodboldstøvlerne fra sig, startede Christofte InterMedia, en internetvirksomhed, der blandt andet beskæftiger sig med at formidle sportsnyheder på nettet. I dag har InterMedia 22 ansatte.

Der er på InterMedias ydmyge adresse i et industrikvarter i Stenløse, at JP København møder nu 40 år gamle Kim Christofte.

Kun et ydmygt og afbleget skilt på gavlen af murstenshuset, der ikke er større end et almindeligt parcelhus, afslører, at her holder InterMedia til.

»Huset bestod bare af et stort rum, da vi købte det, og så har vi selv bygget alle væggene med hjælp fra venner og bekendte. Det var knaldhårdt, for der er trods alt otte kontorer nu,« siger Kim Christofte, der begynder at forklare om det særlige ved vinklerne i netop det rum, vi sidder i.

Kim Christofte har nemlig også selv udtænkt indretningen af huset. Der var kun lige en arkitekt, der kontrollerede, at tegningerne var i orden, før han selv tog arbejdshandskerne på og gik i gang med at bygge vægge.

Kim Christofte har godt nok ikke nogen håndværkeruddannelse, men han er ikke typen, der er bange for at kaste sig over nye udfordringer. Tværtimod. Mens han spillede fodbold, begyndte han på både en økonomi- og en naturvidenskabsuddannelse, og han tog også et utal af kurser i vidt forskellige emner som kemi, journalistik, EDB og filosofi.

»Nogle siger jeg har Danmarks største fagbogs-bibliotek i kælderen,« siger Kim Christofte med et grin.

Tipsgevinst og klubskifte

Han afsluttede ikke uddannelserne, men de er et bevis på, at Christofte aldrig fandt, at der var udfordringer nok i "bare" at være fodboldspiller.

»Der er mange andre værdier end fodbold, for hvis man tror, man bliver et andet menneske gennem sit fodboldspil, så er man gået galt i byen. Menneskeligt er der ikke nok indhold i fodbold, og faren ved sport er jo, at du kommer ind i nogle kredse, der hele tiden bekræfter hinanden i, at deres sport er det vigtigste i verden. Men det er det altså ikke.«

Måske var det derfor han allerede som barn prøvede kræfter med mange andre sportsgrene end fodbold. Kim Christofte spillede godt nok fodbold som "helt lille" i Brønshøj, men da forældrene vandt en 12'er i tips, blev der råd til et nyt hus i Stenløse, hvor familien Christofte flyttede til.

Derefter var der nogle år, hvor han ikke spillede i klub. Det skete først som 17- årig i Ølstykke.

»Men det var ikke noget, jeg gik op i,« tilføjer Kim Christofte.

Andre tog imidlertid fodbold mere alvorligt. Jørgen Hvidemose så tilfældigvis naturtalentet spille i Ølstykke og foreslog teenageren at skifte til Brøndby. Christoftes første klubskifte var en realitet.

»Skifte? Jeg stod bare hernede ved biografen og ventede på, at Jørgen Hvidemose kørte mig derud. Det var det klubskifte,« griner Kim Chris-tofte.

DM-guld med Brøndby

Snart efter var Kim Chris-tofte professionel fodboldspiller, og hans planer om en jordomrejse blev skrinlagt. I stedet blev han del af Brøndbys rejse mod toppen af dansk fodbold.

»Det var spændende, og det var en sjovt, fordi der var nogle spændende personer derude som Per Bjerregaard, der forstod at bygge en klub op,« fortæller Kim Christofte.

Kim Christofte kom hurtigt på førsteholdet i Brøndby, og han var med til at rykke op i 1. division, selv om han sådan set var nybegynder i fodbold.

»Jeg har forbandet let ved tingene,« siger Kim Christofte, der »uden at slide i det« hurtigt opnåede, hvad andre havde arbejdet hårdt for i årevis.

I Brøndby prøvede han endda at spille de fleste positioner på banen.

»Anders Sundstrup var skadet op til en kamp, så vi manglede en angriber. Tom Køhlert (den daværende Brøndbytræner, red.) satte så mig derop, og jeg scorede to mål. Så var Anders altså hurtigt fit for fight igen, for det turde han ikke mere,« griner Kim Christofte.

Christofte blev dog kendt som forsvarsspiller, og det gav ham kontrakt med belgiske Lokeren, hvor han spillede sammen med Preben Elkjær.

Mens den unge angriber allerede dengang stjal overskrifter, levede Kim Christofte en mere anonym tilværelse.

»Jeg er en holdspiller og bryder mig ikke om at blive profileret på nogen måde. Jeg har ikke brug for at få bekræftet alt muligt,« siger Kim Christofte.

Efter tre og et halvt år i Belgien udløb kontrakten med Lokeren, og Brøndby var igen ude efter Christofte. Han kom hjem i 1984 og året efter vandt klubben sit første mesterskab.

Skadet til VM

Inden længe blev det til en ny udlandskontrakt med schweiziske Wettingen. Opholdet i Schweiz betød et farvel til landsholdet, som Kim Christofte havde spillet fire kampe for i 1984 og 85, deraf to VM-kvalifikationskampe. Men da Danmark var kvalificeret til VM, blev Christofte skadet og kom derfor ikke i betragtning til Mexico-truppen. Og med opholdet i Schweiz forsvandt forsvarsspilleren helt ud af Sepp Pionteks overvejelser.

»Sepp er jo, som Sepp nu er. Han kiggede måske ikke så meget på Schweiz. Der var jo mere prestige i at være andre steder,« lyder Kim Christoftes egen forklaring på exitet fra landsholdet.

Kim Christofte spillede i Schweiz fra 1985 til '87 og siden i OB frem til 1988, inden han igen vendte tilbage til Brøndby og de store resultater under Morten Olsen. Succesen i Brøndby betød også, at Richard Møller Nielsen indkaldte Kim Christofte til landsholdet igen.

Det var seks år og tre måneder siden, han sidst havde spillet i national-dragten. 71 landskampe var spillet i mellemtiden, og med comebacket, der kom mod Jugoslavien i maj 1991, kom Christofte faktisk ind på top ti over de spillere, der har været længst tid væk fra landsholdet - og er vendt tilbage.

Kim Christofte var et stykke over 30 år, da han opnåede de største resultater i karrieren med Brøndby og landsholdet.

Det er måske også passende, da han først begyndte at spille fodbold for alvor fem-ti år senere end de fleste andre. I det hele taget er der ingen tvivl om, at han ofte har opført sig anderledes end mange andre "kolleger".

»Jeg har måske haft nogle andre holdninger end andre, der har været skolet med fodbold hele vejen op gennem ungdomsårene. Jeg har det ikke svært med disciplin, men hvis noget ikke er logisk og ikke giver mening, så kan jeg godt stille spørgsmålstegn for at få det forbedret.«

Efter den sidste tid i Brøndby sluttede han karrieren i FC Køln - igen med Morten Olsen som træner - inden han med en enkelt træningskamp for belgiske Lierse stoppede klubkarrieren i 1994.

Landsholdskarrieren sluttede et par år tidligere efter 19 kampe. Og ironisk nok skete det med et straffespark. Den 23. september 1992 spillede Danmark en trist VM-kvalifikationskamp mod Litauen i Vilnius. I kampens sidste minutter dømmer dommeren straffe, og Kim Christofte går igen frem til 11 meter-pletten.

Men denne gang brænder helten fra '92. Kim Christofte stoppede derefter på landsholdet, og Danmark kvalificerede sig ikke til VM i USA.

»Det er et tåbeligt straffe, for jeg tog et længere tilløb, end jeg plejede. Det var vanvittigt gjort.«

jpk.fodbold@jp.dk