En hel nation bestjålet i Jelling
Guldhornene er efterligninger. Alligevel har de samme symbolværdi som de hedengangne originaler, skønner forsker. Spies har finansieret to sæt efterligninger af hornene.
Tyveriet af guldhornene rammer ikke kun Nationalmuseet og museets afdeling i Jelling.
”Det er os alle sammen, de er stjålet fra,” siger arkæolog, seniorforsker Stine Wiell, Nationalmuseet.
Hun er ved at afslutte et forskningsprojekt om nationalklenodierne, som der findes tre sæt af. De to guldhorn, der nu er forsvundet fra Jellingemuseet, er fremstillet på kong Frederik 7.’s foranledning til Oldtidsmuseet i 1860.
Desuden findes der to sæt efterligninger, som 11 store fonde og rejsekongen Simon Spies finansierede i 1979. Spies beholdt sit sæt, men var med til at dele udviklingsomkostningerne, hvilket billiggjorde projektet for fondene, hvis horn var en gave til Nationalmuseet. Arkæologen P. V. Glob og hofguldsmed Dragsted stod for tegningerne til 70’er-sættene.
”Glob mente, at de originale horn var både krumme og vredet og ikke blot krumme som de horn, Frederik 7. lod fremstille,” siger Stine Wiell.
De originale horn fundet 1639 og 1734 ved Gallehus i Sønderjylland, forsvandt om aftenen 4. maj 1802, da den fallerede guldsmed Niels Heidenreich brød ind på Det Kongelige Kunstkammer. For ham var de syv kilo ædelmetal og ikke andet.
Indbruddet blev opdaget næste morgen, men der gik næsten et år, før tyven blev afsløret. I mellemtiden havde han for længst smeltet hornene om og lavet smykker og falske guldmønter af dem.
Et sæt ørestikker, fremstillet af guldet fra de oprindelige horn, indgik i udstillingen i Jelling og er også stjålet. Det andet sæt findes på Ringe Museum på Fyn.
Hvorfor og hvornår de originale guldhorn blev fremstillet, er stadig en gåde, dog er arkæologerne enige om, at de er af sydskandinavisk oprindelse. Det ene bærer indskriften ”Jeg Lægæst, søn af Holt gjorde hornet.”
Selv om horn har været motiv for kunsthåndværk i årtusinder, er der ikke fundet horn af guld andre steder i verden.
I 1803 skrev digteren Adam Oehlenschlæger sit berømte digt om tabet af guldhornene.
”Hornene havde en national symbolværdi lige fra de blev fundet i 1600- og 1700-tallet. De blev masseproduceret på malerier og spisestel, og tyveriet i 1802 gav anledning til adskillige skillingsviser,” siger Stine Wiell.