Annonce
Indland

Færing efter næring

Stærke kræfter på Færøerne havde lagt champagnen på is - de var klar til at fejre løsrivelsen fra Danmark. Og planen var, at Danmark skulle betale bloktilskud til øerne i årtier endnu. Men planen gik i vasken - og nu er der ikke længere flertal blandt færingerne for at sige farvel til "storebror".

I udstillingsvinduet til H.N. Jakobsens boghandel i Thorshavn står to bøger side om side. Den ene er forfattet af Færøernes minister for selvstyreprocessen, Høgni Hoydal, og hedder "Myten om rigsfællesskabet". Den anden er "Rejsen til Venus".

Efterhånden har Færøerne omtrent lige så gode chancer for at sende en bemandet ekspedition til planeten som at opnå løsrivelse fra Danmark.

Allerede i sidste uge skulle champagnen være sprunget, søpapegøjerne spist og selvstændigheden proklameret fra toppen af Tinganes, viser det færøske landsstyres oprindelige drejebog for selvstændighed.

»Traktaten tilsigtes udfærdiget i Tórshavn i uge 25«, hedder det i de "guidelines", som statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev bedt om at underskrive ved det første forhandlingsmødes start i København den 17. marts.

Men den færøske forhandlingsdelegation havde i den grad gjort regning uden vært.

Statsministeren ville ikke skrive under på noget som helst. Tværtimod gjorde han det fra begyndelsen klart for færingerne - og for den danske offentlighed - at det har sin pris at kappe båndene til de 18 øer i Nordatlanten. Danmarks årlige bloktilskud på omkring en milliard kroner vil blive aftrappet for helt at forsvinde i løbet af højst fire år.

Næppe i sin tid som statsminister har Poul Nyrup Rasmussen stået med en tilsvarende vindersag. Ser man bort fra Kirsten Jacobsen og de andre i Frihed 2000 - som gerne imødekommer færingernes økonomiske krav for at slippe af med dem - er der bred opbakning i Folketinget til den danske forhandlingslinie - fire år, take it or leave it.

Dette ultimative krav har unægtelig fået interessen for selvstændighed til at fordufte, ligesom tågerne på Færøerne de seneste uger. En meningsmåling fra forleden viser, at 69 procent af den færøske befolkning vil stemme nej til selvstændighed under de danske givne betingelser.

Med en økonomi, der står og falder med torskens evne til at regenerere, skal man tænke sig grundigt om, før man vinker farvel til en milliard kroner. Og den folkelige interesse for spørgsmålet synes efterhånden at være til at overse.

Det ser sort ud

Den færøske lagmand Anfinn Kallsberg erkender da også, at det lige for tiden ser sort ud for selvstændighedsdrømmene:

»Hvis man skal sammenligne forhandlingerne med kortspil, må man nok desværre konstatere, at Danmark sidder med alle trumferne.«

Løsrivelsesbevægelsen på Færøerne har dog stadig sine ukueliglige optimister.

En af de mere særegne hedder Zakarias Wang, der engang var gymnasielærer i samfundsfag, men som i dag driver et galleri i Thorshavn og en forlagsvirksomhed.

Der er kun gået ganske få sekunder, før den korrekte herre med gråsprængt skæg og briller kommer tøffende gennem galleriet i kameluldstøfler viftende med en af sine publikationer.

Zakarias Wang har selv skrevet bogen "Bergen-unionen eller EF-union", hvis budskab dybest set er, at rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne er ugyldigt.

For at gøre 550-årig historie kort, så hørte Færøerne i tidernes morgen ind under Norge. I 1450 indgik Danmark og Norge en unionstraktet, som formelt forende de to lande. Siden skiltes parterne igen i 1814, hvor nordmændene efterlod Færøerne til det danske kongerige.

Da Danmark fik sin første Grundlov i 1848, glemte man imidlertid at spørge færingerne, om de fortsat ønskede at være en del af det danske rige. Færøerne fik aldrig en såkaldt grundlovgivende rigsforsamling. Skal man tro Zakarias Wang, lever færingerne på en måde tilbage i enevoldens tid.

Zakarias Wang har i efterhånden ti år forsøgt at overbevise de danske myndighederne om historiens rette sammenhæng. Han er grundlægger af "Folkeinitiativet for en grundlovgivende rigsforsamling". Anstrengelser har foreløbig udmøntet sig 3094 færøske underskrifter samt en henvendelse til Dronning Margrethe.

Statsministeriet har på Dronningens vegne afvist kravet om en grundlovgivende rigsforsamling og i øvrigt svaret, at man ikke har "ressourcer" til at gå ind i nærmere historisk undersøgelse.

Zakarias Wang indbragte i 1996 sagen for FN's daværende generalsekretær Boutros Boutros Ghali. Men selvom klagen er oversat til henholdsvis engelsk, tysk, fransk, russisk, kinesisk og arabisk, har Wang aldrig modtaget noget officielt svar fra FN.

»Den larmende tavshed fra både danske myndigheder og folkeretseksperter tager jeg som et udtryk for, at de ved, jeg har ret«, siger Zakarias Wang, som mener, at det færøske landsstyre bør bruge sagen som den joker, der kan få forhandlingerne ud af dødvandet.

Hvidbog

Zakarias Wangs bog om Bergen-unionen indgår rent faktisk i litteraturhenvisningen til den hvidbog, som har dannet grundlaget for forhandlingerne mellem Færøerne og Danmark.

Drømmen om færøsk selvstændighed har eksisteret hele vejen op gennem det sidste århundrede, og kort efter Anden Verdenskrig stemte et snævert flertal i befolkningen for løsrivelse.

Krigsskib til Færøerne

Resultatet kunne Danmark imidlertid ikke acceptere. Der blev sendt et dansk krigsskib til Færøerne, og kongen tvangsopløste lagtinget. I stedet fik færingerne den hjemmestyreordning, som stadig regulerer samfundet. Groft sagt er Færøerne herre i eget hus på alle områder undtagen justitsvæsen, penge- og bankforhold, forsvar og udenrigsanliggender.

Den danske magtanvendelse har lige siden 1946 naget den færøske folkesjæl. Men først da Færøerne i begyndelsen af 90´erne havde gennemlevet den værste økonomiske krise i mands minde og en efterfølgende bankskandale, opstod det klima, der kunne samle de afgørende løsrivelseskræfter.

Høgni Hoydal blev på det nærmeste folkehelt. Som udspørger på færøsk fjernsyn var det ham, der i januar 1998 satte alle den danske regerings spidser til vægs oven på offentliggørelsen af Grønborg-rapporten. Den gav færingerne medhold i, at de var blevet holdt hen i uvidenhed i et politisk spil, der havde til formål at tilgodese danske interesser, ikke mindst Den Danske Banks.

Høgni Hoydal, som er uddannet på Roskilde Universitetscenter og i dag 34 år, indvilgede kort efter i at stille op for uafhængighedspartiet Republikanerne, som takket være hans enorme personlige stemmetal blev lagtingets største ved valget i maj 1998.

Det er hans grundlæggende overbevisning, at færingerne først vil tage ansvar for deres eget liv den dag, de slipper ud af »nedværdigende økonomiske klientforhold« til Danmark.

Fra sit kontor i Tinganes styrer Høgni Hoydal nu ikke alene det republikanske parti. Som vicelagmand er det også ham, der har ansvaret for selvstændighedsprocessen i den "suverænitetskoalition", der foruden Republikanerne udgøres af Folkepartiet og Selvstyrepartiet.

Opgaven beslaglægger kolossale ressourcer i den færøske administration, hvilket hvidbogen på forhånd havde forudsagt. Færøerne har den islandske løsrivelse, som sit forbillede, men der er løbet meget vand gennem Nordatlanten, siden den danske regering i 1918 rejste til Reykjavik og på 18 dage forhandlede en union på plads.

Det store spørgsmål er, hvordan Færøernes 45.000 indbyggere nogensinde skal kunne bekoste alt det, den danske statskasse i dag finansierer: domstolsvæsen, politi, udenrigstjeneste, luftfart, folkekirke, finanstilsyn og fiskeriinspektion. Og hvordan det færøske samfund - uden det danske bloktilskud - skal kunne opretholde den nuværende levestandard i fremtiden.

Blev grinet ud

I hvidbogen opereres der med flere strategier, som alle står og falder med den danske velvilje. En mulighed kunne være at overbevise den danske regering om at fortsætte med bloktilskuddet, indtil den dag hvor det kun udgør en lille del af bruttonationalproduktet. Denne model havde det færøske landsstyre med i tasken ved det første forhandlingsmøde i Statsministeriet den 17. marts.

Forslaget blev nærmest grinet ud fra dansk side, da beregninger viste, at Danmark dermed skulle betale bloktilskud til en selvstændig færøsk nation i omkring 65 år endnu.

En anden af hvidbogens strategier - den som det færøske landsstyre nu satser på - er at få en økonomisk overgangsordning over en længere årrække. Færøerne forestiller sig en periode på 15 år, Danmark siger som sagt højst fire år.

Stærk økonomi

For tiden går det så godt for færøsk økonomi, at kun en omkring tredjedel af det danske bloktilskud overhovedet røres. Ifølge hvidbogen kan der på denne måde opnås store renteindtægter for Færøerne:

»Hvis det nuværende overskud i de offentlige kasser fortsætter en lang årrække, bliver det muligt at skabe en varig indtægt fra denne opsparing, som kan komme til at give et afkast på 400-500 mio. kr. årligt.«

Det er formuleringer som disse, der provokerer den danske regering. Statsministeren har senest skrevet åbent brev til færingerne, hvor han gentager, at regeringen helst ser, at Færøerne bliver i Rigsfællesskabet:

»Det er den fælles historie, de nære familiemæssige bånd og den stærke kulturelle samhørighed, der knytter os sammen«, lyder hans begrundelse.

Men hvis færingerne selv vil, får de deres selvstændighed - og en fireårig overgangsordning, fastslog Poul Nyrup Rasmussen igen så sent som i denne uge. Overgangsordningen er ifølge den danske regering fuldt forsvarlig.

Alle færøske forsøg på at omgøre denne beslutning er blevet fejet af bordet. Landsstyret har foreslået alt lige fra, at en fælles embedsmandsgruppe skulle se nærmere på de økonomiske beregninger, at FN skulle bringes ind som mægler i konflikten, at der skulle tages højde for, at Danmark under Den kolde Krig fik rabat i NATO på grund af den militære tilstedeværelse på Færøerne, til at Danmark kan få pengene tilbage, hvis der findes olie i den færøske undergrund. Ingen af argumenterne har dog ændret det mindste.

Alligevel har det færøske landsstyre ingen planer om at stoppe forhandlingerne. Både lagmand Anfinn Kallsberg fra Folkepartiet, Høgni Høydal fra Republikanerne og Selvstyrepartiets leder Helena Dam á Neystabø siger samstemmende til Jyllands-Posten, at de vil blive ved i håbet om, at den danske regering kommer til fornuft.

»To af møderne i København har været de rene farcer. Nu må vi få afklaret de områder, hvor vi kan blive enige. Personligt mener jeg, at vi bør tage imod det danske tilbud om fire år, hvis det i sidste ende ikke kan blive anderledes. Bloktilskuddet falder formentlig under alle omstændigheder«, siger Høgni Hoydal.

Lagmanden bestemmer

Helena Dam á Neystabø vil dog ikke være med til at sende en traktat ud til folkeafstemning på Færøerne, som ikke har gode muligheder for at få solidt flertal:

»For mig at se er der ikke tale om forhandling, når den ene part bare siger fire år. Selvfølgelig kan man argumentere for, at vi først burde gøre os uafhængig af den danske støtte, og så bagefter tale om selvstændighed. Problemet er bare, at det har vi gjort i 50 år.«

I sidste ende er det lagmanden Anfinn Kallsberg, der bestemmer, hvad der nu skal ske. Internt i Folkepartiet beskyldes han nu for at have ladet sig manipulere af Høgni Hoydal. I den seneste meningsmåling står partiet til en ordentligt afklapsning, som betyder, at landsstyret mister sit flertal. Foreløbig bliver da der heller ikke udskrevet nyvalg:

»Hvordan man end vender og drejer det, så er der stadig et stort flertal for selvstændighed, hvis bare Færøerne får nogle bæredygtige betingelser. Og uanset om det måtte blive i min tid som lagmand, så fortsætter processen. Jeg har ingen deadline for, hvornår der skal foreligge et resultat,« siger Anfinn Kallsberg.

Set fra den danske regerings side synes problemet nu at være, hvordan man lander sagen. Færingerne skulle nødig kunne sige bagefter, at det var Danmark der brød forhandlingerne.

Også regeringen har erklæret parat til at prøve igen, men dog afvist at rejse til Thorshavn, før afstemningen om euroen. Tanken om, at statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, økonoministeren, justitsministeren, deres deparmentschefer og andre ledende embedsmænd skal strande på Færøerne, hvor vejret er omtrent lige så uforudsigeligt som den politiske situation, er tilsyneladende mere end nervesystemet kan klare. Enten må landsstyret komme til København for fjerde gang eller også bliver næste møde først til oktober.

Formanden for færøske Socialdemokrati, Jóannes Eidesgaard, ser ingen ende på sagen:

»Den drives frem af landsstyrets forfængelighed. Løsrivelse er blevet et mål i sig selv for dem. Kun en ting er sikkert: Færøernes selvstændighed har meget lange udsigter.« hans.davidsen@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her