Færøerne ønsker hjælp til forhandlinger

Færøernes landsstyre er i færd med at undersøge om ikke blot FN - men også andre mulige tredje instanser, kan komme ind i billedet i striden om suverænitet mellem den danske regering og Færøernes landsstyre, så der kan komme gang i forhandlingerne.

- Vi har dog endnu ikke henvendt os skriftligt til nogen - heller ikke til FN. Men vores embedsmænd er i færd med at klarlægge mulighederne for at få en tredje instans ind i billedet. Og her tænker vi ikke på en instans, som skal mægle - men en instans som blot skal få gang i forhandlingerne. Bl.a. vil den danske regering overhovedet ikke tale om den økonomiske overgangsordning. Der bliver bare sagt fire år - færdigt. Om vi fra færøsk side i stedet sagde, at vi gerne vil diskutere en overgangsordning, som strækker sig over et år, så vil man fra dansk side heller ikke tale om det, siger landsstyresmand for selvstyre, Høgni Hoydal, til Ritzau.

Han understreger dog, at han tror, det er urealistisk at forestille sig, at FN bliver den tredje instans i suverænitetsforhandlingerne.

Hidtil har den danske regering nægtet, at en udefrakommende skal være med til at få gang i forhandlingerne.

- Sagen er jo den, at man fra dansk side helt klart ikke vil forhandle. Den danske regering vurderer dette her som et udelukkende dansk anliggende, og det viser også hvor ulige situationen er hos forhandlingsparterne, samt hvilken ydmyg situation færingerne er i, siger Høgni Hoydal.

Selvstyretraktat så hurtigt som muligt

Han siger videre, at landsstyret arbejder på at få arrangeret endnu et møde mellem den danske regering og Færøernes landsstyre. Dette møde skal helst ske hurtigst muligt og i den forbindelse er august måned blevet nævnt. Denne gang pointerer landsstyret også, at mødet meget gerne skal finde sted på Færøerne.

- Vi har sagt til den danske regering, at vi ønsker en selvstyretraktat færdigforhandlet hurtigst muligt. Og hvis det ender med, at overgangsordningen bliver fire år, så er der ikke noget at gøre ved det. Vi vil have traktaten færdig hurtigst muligt, så vi kan få en folkeafstemning, siger Høgni Hoydal.

Kun få støtter forhandlingsoplæg

Et stort flertal af den færøske befolkning ønsker i øvrigt ikke, at landsstyret inddrager en tredje part i forhandlingerne mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om en ny suverænitetstraktat.

Samtidig mener ikke færre end 80 pct. af de færøske vælgere, at det var forkert, da landsstyret ved de sidste forhandlinger i juni måned med den danske regering om selvstyre, satte en mulig færøsk olieindtægt i pant for at få forlænget den økonomiske overgangsordning fra det nuværende danske tilbud på fire år.

En ny vælgerundersøgelse, som offentliggøres i fredagsudgaven af den færøske avis Sosialurin, viser, at hele to tredjedele af den færøske befolkning - 66 pct. - finder, det er forkert, at landsstyret nu arbejder på at få en tredje instans ind i billedet for at få gang i selvstyreforhandlingerne. Kun 19 pct. af vælgerne bakker landsstyret op i dette spørgsmål, mens 15 pct. ifølge vælgerundersøgelsen har svaret, at de ikke ved hvad mening, de har om dette.

Et endnu større flertal af den færøske befolkning - 79 pct. - finder samtidig, at det var forkert af landsstyret, at bruge en mulig kommende olieindtægt som trumf, når det gælder den økonomiske overgangsordning. Ved mødet i juni mellem den danske regering og Færøernes landsstyre præsenterede landsstyret den danske regering for et forslag, som gik ud på, at hvis man fra dansk side vil gå med til at forlænge den økonomiske overgangstid i tilfælde af færøsk suverænitet, vil man fra færøsk side betale pengene tilbage, hvis det i fremtiden viser sig, at der findes olie i færøsk undergrund.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen