Fortsat folketingsflertal imod dansk enegang i Østrig-sag

Uanset om EU-regeringschefernes plan til at ophæve deres Østrig-boykot falder til jorden eller ej, så har statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fortsat et folketingsflertal bag sig til at afvise borgerlige krav om dansk enegang.

Torsdag morgen fastholdt en talsmand for den østrigske kansler, Wolfgang Schlüssel, at dennes udskældte højreregering fortsat ikke har sagt ok til de andre EU-regeringers forslag om at lade en vismandsgruppe fra Den europæiske Menneskeretsdomstol kulegrave den østrigske stats og det højreorienterede Frihedspartiets demokratiske habitus - en forudsætning, også for at menneskeretsdomstolen vil blandes ind i sagen.

SF og CD støtter

Både SF og CD fastholder over for Ritzau, at Danmark uanset hvad ikke skal gå enegang med at droppe den diplomatiske boykot af Østrig, og de vil ikke deltage i den borgerlige fløjs stormløb på statsministeren.

- Det vil ikke ændre noget på vores holdning. Regeringen har selv skabt det her problem, og det er også den, der må løse det, siger SF-formand, Holger K. Nielsen.

CD's udenrigsordfører, Arne Melchior siger, at hans parti er enig med statsministeren i, at det vil skade Danmarks omdømme at gå enegang.

- Jeg ser meget nødigt, at vi går enegang. Det mener jeg ikke , at vi skal, siger han.

Melchior siger, at han ser med forhåbning på muligheden for et kompromis mellem EU-regeringscheferne og Østrig, så østrigerne får opfyldt et krav om en tidsfrist for, hvor længe der skal gå, førend vismandgruppen skal aflevere en rapport, som EU-regeringscheferne så har som beslutningsgrundlag.

- Ellers vil det jo bare køre videre, og det har Østrig heller ingen interesse i, anfører Melchior.

Den konservative udenrigsordfører, Per Stig Møller, siger, at den borgerlige fløj kun har et holdningsskifte blandt regeringens støtter at sætte lid til for at få gennemtvunget kravet om dansk enegang, hvis EU-regeringscheferne ikke får en løsning på hårdknuden.

Udtømte muligheder

- Vi har udtømt vores muligheder. Det nytter ikke noget at blive ved med at køre på med sagen i Det udenrigspolitiske Nævn, og alle ved jo, hvor vi står, siger Per Stig Møller.

CD alene ville i givet fald ikke kunne rive det parlamentariske flertal væk under Nyrup Rasmussen, som Socialdemokrater og Radikale har med venstrefløjen. Og Per Stig Møller har ringe tiltro til et holdningsskifte i det SF, der ellers også ligesom de borgerlige finder Østrig-boykotten i strid med EU's demokratiske spilleregler.

- De har jo en interesse i at holde liv i sagen, fordi den støtter det nej til euroen, som SF vil have, bemærker Per Stig Møller.

Ifølge grundloven har regeringen i princippet hånds- og halsret over udenrigspolitikken og skal kun rådføre sig med Folketinget, hvormed der skal være folketingsflertal for ligefrem at vælte regeringen for at tvinge den til noget.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.