Génforskere: Stadig lang vej igen

Førende danske genforskere kalder kortlægningen af génerne for en milepæl, men advarer samtidig mod at tro, at der er tale om en mirakelkur i kampen mod sygdomme.

»Jeg er overrasket over, hvor hurtigt det er gået, men der er stadig lang vej igen. Nu skal man først til at bestemme génernes funktion,« siger professor Julio Celis for Biokemisk Institut på Aarhus Universitet.

Professoren kalder kortlægningen for et »landmærke« i forskningen, men vurderer at der let går yderligere 50 år, inden man kender funktionerne hos de 100.000 menneskelige géner. Han tror dog på, at génbehandling og forebyggelse af specifikke sygdomme inden for hjertesygdomme og cancer allerede vil komme i gang inden for de næste ti år.

Største opgave forude

En anden génforsker, professor Lars Bolund fra Institut for Human Génetik på Aarhus Universitet, siger, at resultatet kun er enden på begyndelsen:

»Nu har man næsten - for endnu er man ikke helt færdig med kortlægningen - fået samlet den génetiske instruktionsbog. Det næste bliver at lære at læse den, og det er en betydeligt større opgave. Hvordan er alle génerne lavet, og hvordan spiller de sammen?«

Ifølge Lars Bolund er det svært at give tidshorisonter i forhold til bekæmpelse af alvorlige sygdomme.

»Tingene sker ofte hurtigere, end vi regner med, og det vil også være afhængigt af, hvor man satser. Men der er ingen tvivl om, at man i løbet af blot fem-ti år vil komme meget langt med nogle typer inden for de store sygdomsgrupper som hjertesygdomme og cancer.«

Lars Bolund peger samtidig på et af flere etiske dilemmaer i forbindelse med kortlægningen af menneskets génetiske kode.

Tidlig diagnose

»Vi vil kunne diagnosticere langt tidligere, end man kan tilbyde helbredelse, og derfor er det altså nødvendigt med en vis ydmyghed over for kompleksiteten i denne forskning. Det ville være meget forkert, hvis man giver folk indtryk af, at nu kan man det hele. Det er ingen mirakelkur, og det kan give nogle gevaldige problemer, hvis man kan diagnosticere en alvorlig sygdom uden at kunne behandle den,« fastslår Lars Bolund.

I Kræftens Bekæmpelse siger direktør Arne Rolighed, at der er behov for en etisk diskussion om dette emne,

»Der, hvor der slet ikke er behandlingstilbud, kan man i hvert fald stille spørgsmålstegn ved, om det er relevant, at folk får at vide, at de med stor sandsynlighed bliver alvorligt syge,« siger Arne Rolighed.

Han lægger dog vægt på, at der ved en lang række kræftsygdomme er betydeligt større helbredelsesmuligheder ved at opdage sygdommen på et tidligt stadium.

Arne Rolighed er ikke i tvivl om, at génforskningen på længere sigt vil revolutionere hele behandlingsområdet inden for kræftsygdomme, der i dag har været præget af kniven, kemo-kur og stråling.

»Behandlingstilbuddene har hidtil været meget brutale, men jeg håber og tror på, at vi med den ny viden i løbet af en årrække vil udvikle terapeutiske tilbud, hvor sygdommene vil kunne behandles på et génetisk niveau,« siger Arne Rolighed.

axel.andersen@jp.dk