Flere leverpatiener kan overleve

Mellem tre og fem leverpatienters liv ville hvert år kunne spares, hvis Rigshospitalets leverafdeling havde tilstrækkeligt transplantationspersonale til rådighed, skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkjysten.

Men da det foreløbig er helt urealistisk satser Rigshospitalets leverspecialister nu på et nyt nordisk samarbejde.

Målet er, at alle levere fra organdonorerer deles i to og fordeles mellem patienter i to forskellige lande, oplyser professor i transplantationskirurgi Preben Kirkegaard, Rigshospitalet.

Hidtil har man brugt en hel donorlever pr. transplantation. Men da der er alt for få organdonorer, dør tre til fem leverpatienter hvert år, fordi de ikke får en ny lever i tide.

- På det seneste har man fundet ud af, at man kan dele hver lever i to og lade to patienter få glæde af den. Og det ser også ud til, at overlevelsen er god, siger Preben Kirkegaard, som håber at den ny metode vil kunne redde yderligere tre til fem personer årligt.

Manglende ressourcer er forklaringen på, at man ikke forlængst er gået i gang.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen