Forlig om kommunernes økonomi

Ni milliarder kroner over tre år til skolebyggeri og ingen skatteforhøjelser. Kommunerne indgik natten til fredag forlig med finansministeren om næste års økonomi.

Kommunernes Landsforening indgik natten til fredag forlig om næste års økonomi med finansminister Mogens Lykketoft (S).

Aftalen er dog betinget af, at KL's bestyrelse godkender de anbefalinger, som KL's formand, Anker Boye (S) kommer med.

Aftalen giver kommunerne mulighed for at bruge 3,5 milliarder kroner om året de næste to år på at bygge og renovere skoler. Det er en stigning på 1,5 mia. kr. i forhold det nuværende budget på to mia. kr. i 2000.

I løbet af treårs-perioden 2000-2002 bliver der altså brugt ni milliarder kroner på skolebyggeriet.

Ingen skatteforhøjelser

Af de ekstra 1,5 mia. kr. om året, kan kommunerne låne de 1,15 mia. kr., mens de selv må punge ud med de sidste 350 millioner. Penge som ikke bliver fundet ved skatteforhøjelser, slog Anker Boye og Mogens Lykketoft fast.

"Vi har sikret en uændret skat, et uændret bloktilskud, en reel vækst i driftsbudgetterne på én procent - og et betydeligt løft i lånemulighederne på skoleområdet, så børnene kan få nogle ordentlige omgivelser," var den måde Mogens Lykketoft opsummerede aftalen på.

Dermed får kommunerne mulighed for at låne flere penge til at bygge skoler til de 14.000 flere børn, som alene næste år begynder i folkeskolen.

"Det har været vigtig for os, at de forskellige forudsætninger, kommunerne har, bliver tilgodeset. Det mener vi er sket - ligesom de økonomiske rammer dækker det behov, vi har budt på," sagde Anker Boye.

Stramme vilkår

"Det er stadigvæk under stramme vilkår, vi arbejder, men jeg vil kalde aftalen for en anlægsaftale," sagde KL's formand med henvisning til, at der også bliver muligheder for ældrebyggeri og for eksempel boliger til flygtninge og indvandrere.

KL havde dog ønsket flere penge via bloktilskuddet, men fik det ikke. I stedet henviste Mogens Lykketoft til, at kommunernes forbedrede økonomi giver de ekstra millioner til skolerne.

Til gengæld havde finansministeren truet med at trække kommunerne i bloktilskud for deres overforbrug på driften i 1999, hvor den tilladte vækst på én procent blev til 1,6 procent. Den trussel blev dog ikke til noget.

Ingen store spring

"Borgerne kan se frem til, at de får en afpasset service i forhold til det behov, der er. Der ikke tale om store spring, men om at vi kan give en god service. Kommunerne har lagt vægt på, at vi ikke får en elevatorøkonomi, hvor det går op det ene år og ned det næste," sagde Anker Boye.

KL's formand erkendte dog, at det langt fra er sikkert, at kommunerne kan overholde driftsrammen på én procent til næste år.

"Når vi laver aftaler, så laver vi dem med den hensigt at overholde dem. Men den praktiske virkelighed kan jo ændre sig, som vi har set et par gange, hvilket gør, at man på nogle områder med voldsomt pres ikke kan overholde budgettet," sagde Anker Boye.

Mogens Lykketoft understregede samtidig, at der nu gøres en indsats for ældreboligbyggeriet, for såkaldte aflastningspladser til demente - ligesom der nu indføres en ens minimumsgrænse i alle kommuner på 50.000 kroner for, hvornår ældre med formue kan få dækket deres regninger.

KL's bestyrelse skal godkende aftale

"Problemet har ikke været, at vi var uenige om, at vi skulle gøre det bedre for borgerne, børnene, de ældre - men hvor har vi overhovedet de mennesker, vi skal bruge til at levere servicen og udføre byggeopgaverne. Jeg håber, at vi nu har fundet en fornuftig balance," sagde finansministeren inden KL's forhandlere, med Anker Boye i spidsen, drog hjem til KL's bestyrelse, som ventede i hovedkvarteret i Gyldenløvesgade i København, for at få den endelige godkendelse af aftalen.

Indtil da er selve aftaleteksten ikke offentlig.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen