Jordanske børn kan komme til Danmark om få uger

Sagen om de to jordanske børn, Nasra og Nidal, kan nu gå to veje. Enten bliver deres herboende danske faster godkendt som ny plejemor, og de kommer til Danmark. Eller også skal de bo på privat finansieret kostskole i Jordan.

De to jordanske børn, Nasra og Nidal, vil i princippet kunne vende tilbage til Danmark i løbet af få uger. Det kræver, at Københavns kommune godkender børnenes faster i København som ny plejemor.

Hvis hun ikke godkendes, vender børnene næppe tilbage til Danmark, men vil skulle leve på en kostskole i Jordan.

Sådan ligger landet i sagen om de to jordanske børn, der ved et fejlskøn blev sendt tilbage til jordanske forældre, som de i årevis havde været tvangsfjernet fra på grund af vanrøgt.

Ifølge det radikale medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Naser Khader, er en ordning med fasteren som plejemor den eneste danske løsning, som børnenes forældre vil acceptere.

Men en egentlig ansøgning fra fasteren vil først blive indleveret til kommunen på mandag, idet hun først i weekenden vender tilbage til Danmark efter et besøg i Jordan.

Lang sagsbehandling

Normalt vil det tage Københavns kommune 3-6 måneder at behandle en ansøgning om godkendelse til plejefamilie.

En ansøger-familie skal interviewes to-tre gange, og alt vedrørende familierelationer, økonomi, beskæftigelse, biologiske børn, boligforhold, pædagogiske erfaringer med børn samt en række andre forhold skal undersøges grundigt.

Imidlertid kan det gå hurtigere, hvis tingene haster. Ifølge vicedirektør Carsten Stæhr Nielsen fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns kommune vil en godkendelse - hvis den i øvrigt er uproblematisk - i hastetilfælde kunne gennemføres på 14 dage. I øvrigt har Lyngby-Taarbæk kommune tilbudt at godkende fasteren som plejemor, hvis København ikke vil.

Pres på forældrene

Når Naser Khader anser en anbringelse hos fasteren som eneste mulighed for, at børnene kan vende tilbage til Danmark, skyldes det erfaringerne fra forhandlinger, som han i forrige uge førte i Jordan.

Til stede i lokalet ved forhandlingerne med faderen og moderen var op imod 20 personer. Der var blandt andet Jordans danske vicekonsul, et jordansk parlamentsmedlem, generalsekretæren for Red Barnet i Jordan, faderens fire brødre, farfaderen, morfaderen og et antal naboer. Alle lagde de pres på forældrene til Nasra og Nidal for at få dem til at lade børnene komme til Danmark, oplyser Naser Khader:

»Red Barnets jordanske generalsekretær spurgte blandt andet forældrene, om de var klar over, hvor mange jordanske forældre der mødte op og ville give højre arm for at sikre, at deres handicappede børn kom under behandling i et vestligt land. Og flere af nabokonerne forsøgte at overbevise moderen om, at hun ville hjælpe sine børn bedst ved at lade dem komme til Danmark.«

Men moderen var meget uligevægtig og begyndte på et tidspunkt at trække tøjet af sønnen Nidal, fordi hun ville vise, at de danske myndigheder havde invalideret hendes børn.

»Det tog lang tid at overbevise hende, og hendes accept er betinget af, at fasteren bliver godkendt som plejemor,« siger Khader.

Der findes ingen skriftlig aftale med forældrene, men han vurderer, at det vil være usandsynligt, at forældrene skifter holdning, fordi presset fra alle i Jordan var så stort.

Hvis børnene ikke kan komme til Danmark, er Red Barnet i gang med at indsamle penge, så de kan bo på en kostskole i Jordan.

orla.borg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen