Fængslet for drab på ven med stegegaffel

Retten i Odense varetægtsfængslede mandag en 38-årig mand frem til den 14. juni. Fængslingskendelsen faldt, efter at manden allerede havde siddet anholdt i tre døgn, sigtet for at have slået sin 51-årige ven ihjel fredag. Lørdag pågreb politiet den 38-årige, men i første omgang fandt retten ikke, at der var beviser nok til en fængsling. I stedet fik manden sin anholdelse opretholdt, hvormed politiet fik tre døgn til at undersøge drabet yderligere.

Offeret blev kort før midnat natten til fredag fundet dræbt i en villa på Rådyrløkken 80 i det nordvestlige Odense. Hans hals var skåret over, og samtidig var han blevet stukket i ryggen med en stegegaffel.

Den 38-årige nægtede sig under retsmødet lørdag skyldig. Siden har politiet i Odense arbejdet på højtryk for at finde beviser, der bestyrker mistanken mod ham.

Chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen mener, at politiet har styrket bevisførelsen mod manden.

- Vi har fået udbygget de oplysninger, vi havde fra starten. Vi har endnu ikke fundet kniven, der blev brugt som gerningsvåben, men vi har fundet tekniske spor, der bestyrker vores mistanke, siger Ole Højer Pedersen til Ritzau.

Politiet har sendt den 38-årige drabssigtedes tøj til tekniske undersøgelser for blandt andet at slå fast, om der er blod på tøjet. De resultater har politiet endnu ikke fået.

Politiet vil ikke afvise, at den 38-årige har fået hjælp til drabet af en medgerningsmand.

- Det kan vi ikke udelukke, men det er alt for tidligt i efterforskningen til, at vi kan be- eller afkræfte det, understreger chefkriminalinspektøren.

Den dræbte boede sammen med en 43-årig mand. Efter drabet blev han afhørt af politiet, men i løbet af natten fik efterforskningen kriminalpolitiet til at koncentrere sig om den 38-årige mand, som er en bekendt af den dræbte. Politiet oplyser, at man mener at kende motivet til drabet, men ønsker ikke at oplyse om det, mens efterforskningen fortsætter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.