Massage-pigerne

Anders besøger altid pigerne på Roskildevej på vej hjem fra arbejde. For så opdager hans kone ingenting.

Hvor tit han ringer på døren ved vinduerne med de røde neonlys i den slidte gule ejendom afhænger af økonomien. Om det er lykkedes ham at lægge lidt penge til side til sig selv eller om han måske har haft noget sort arbejde, der delvis kan unddrages familiebudgettet.

Som regel bliver der råd til et par gange om måneden, men så nyder han også sine besøg, som denne aften foregår i "laksen" og med Simone; "en veldrejet brunette på 25 med en fyldig b-skål, en fræk pariser og til det hele, både det blide og det avancerede", som hun præsenteres i telefonen af telefonpigen.

Lyset er dæmpet i det lille laksefarvede værelse. Der er tændt stearinlys og Anders har lagt sit blå arbejdstøj hen over stolen. Simone har fået sine fire-hundrede kroner, været i baglokalet og lagt dem i sin plastikpose, og står nu indbydende og smilende i en gennemsigtig sort kjole, sorte strømper og højhælede sko, og beder sødt Anders ham sødt om at tørre fingrene i en kleenex-serviet.

»For at forebygge influenza. Man siger, at hænderne er det største smittekilde, prøv at tænk på alt det man rører ved i løbet af en dag.«

De smiler til hinanden. Småsnakker. Simone fører ham op på sengen, ruller rutineret kondomet på plads og undgår behændigt kys i ansigtet og fingre mellem benene. Et øjeblik efter ligger han ovenpå hende på håndklædet på sengen - og efter 10 minutter er det slut.

Pengene passer.

Pigerne på Roskildevej har afsat et kvarters tid til dansk, hvilket vil sige almindeligt samleje. Har nogen brug for længere tid, må de betale for mere tid.

Anders har fået hvad han kom efter, og sætter sig veltilpas i stolen.

Han er 38 år, håndværker og bor med sin kone og to børn i Nordsjælland.

Han går på massageklinik for at få ganske almindelig sex. Fordi det er spændende og uforpligtende - og samtidig lidt hyggeligt.

»Her skal jeg kun tænke på mig. Om jeg får noget ud af det. Og skidt med, at det går hurtigt, det vil pigerne jo egentlig gerne have. Jeg prøvede det første gang for nogle år siden, hvor jeg var i byen med en kammerat. Vi samlede en pige op. Jeg har også været andre steder, men så er jeg rendt ind i nogen der ikke kan tale et ord dansk, det er ikke så sjovt. Her er pigerne søde, kønne - det er mere hyggeligt,« fortæller Anders, som har været stamkunde det sidste års tid.

Byttehandelen

Til daglig er han lykkelig gift. Han holder meget af sin kone, og de har et velfungerende sex-liv - »selvom jeg da gerne ville flere gange om dagen«.

»Men hvis jeg blev skilt, tror jeg ikke, at jeg ville have en ny kone. Så ville jeg klare mig på med sådan noget her. Så behøver man heller ikke slå græsset og lappe cykler og tage opvasken. Man kan godt nogen gange få den følelse, at det er det der skal til derhjemme, at det er en slags byttehandel,« forklarer han og må hjem.

Simone kommer ud fra baglokalet, og følger pænt Anders til døren.

Sådan gør pigerne på Roskildevej.

Det skal være ordentligt. Rent og professionelt.

Massageklinikken har eksisteret i adskillige år med forskellige indehavere. De seneste par år har klinikken fungeret som en slags teamwork med omkring 12 piger.

Klinikken har åbent fra kl 10 til klokken 02, og der er altid to piger på vagt - plus en telefondame.

I dag er Sandra og Lotte på dagholdet, mens Simone er mødt lidt i fire for at afløse Sandra. Lotte tager en lang vagt og aftenen med - hun har barnepige til sin datter.

Klokken er 15, da Jyllands-Posten bliver budt inden for i den dunkle entre med spejle, guldgardiner og sterinlys - og en stejl trappe ned til kælderen, hvor det dyrere og mere avancerede foregår.

Prislisten står i glas og ramme på et bord. Alt kan købes.

Nede af den lange mørke gang i stueetagen er to værelser; "Laksen" og "Teknoen", sidstnævnte er holdt i blåt og desuden udstyret med med en lægebriks. Et andet rum er indrettet som lægeværelse. Med læge-udstyr i en glasmontre, sygeplejeuniform på stumtjeneren og hvide træsko på gulvet. En del af gæsterne kan godt lide den slags, fortæller Brita som er midt i fyrrerne og telefondame på dagholdet.

Dertil kommer køkken og bad, som også kunderne kan bruge - eller ind imellem SKAL bruge.

»Det er jo min krop. Jeg bestemmer. Og der er nogen jeg ikke vil være samme med, hvis de er for ulækre eller ikke viser respekt,« forklarer Lotte iført lårkort sølvlame kjole og henslængt i en stol i baglokalet.

Hun husker for eksempel en udenlandsk gæst, som målte hende fra top til tå og erklærede, at han »bare skulle se giraffen«.

»Jeg sagde, »så er det ud. ZOO ligger længere oppe af vejen, og selv der skal man betale. Det ville jeg ikke finde mig i. Der er nogen, der bare ser kvinder som et stykke kød, de prøver også at prutte om prisen og bliver sure, hvis ikke de får en udløsning. Jeg prøver at undgå de typer,« erklærer hun.

Unge eller tykke

Lotte er 29 år - selvom hun i telefonen bliver præsenteret som 25 årig, ligesom Simone, der er 28 år. Indtil for nylig var de 23 år, men en kunde klagede og alderen blev sat op.

Kunderne vil helst have unge - eller tykke kvinder. Jo, dem er mange mænd faktisk helt vilde med, bedyrer Lotte og i løbet af aftenen forsvinder da også et par kunder, fordi de ikke kunne opfyldt netop det ønske.

Ellers er det et spørgsmål om salgsteknik. Skønhed er ikke ensbetydende med succes hos kunderne, understreger pigerne.

Lotte er til det meste - men understreger at hun med alderen har lært at sige fra og sætte sine grænser.

Hun startede som prostitueret, da hun var 21 år og grundigt træt af at knokle 37 timer som ugen om pædagogmedhjælper for 7000 kroner udbetalt om måneden. Så hellere arbejde et par dage eller tre om ugen for en månedsløn på mellem 30-60.000 kroner.

Efter godt tre år i branchen holdt hun op, og begyndte først igen for et år siden. For pengenes skyld.

»Men i dag er jeg mere moden. Dengang lod jeg kunderne gøre alt for mange ting ved mig, lod dem stikke fingre op i mig og gav gensidig fransk. Det gør jeg ikke i dag. Det hænger også sammen med alderen, man får en modenhed. Hvis en kunde vil noget, som jeg ikke vil være med til, så siger jeg, at de kan hilse på en anden pige.

Dengang var jeg dårlig luder. Derfor holdt jeg op. Til sidst kunne jeg ikke holde mig selv ud, og derfor kunne jeg heller ikke give kunderne en god oplevelse. Jeg syntes, at jeg var ulækker og klam. Når jeg lå derinde på sengen så jeg med i væmmelse på mig selv i spejlet,« fortæller hun og husker, hvordan også grænserne i det private soveværelse smuldrede.

F. eks. kunne hendes daværende kæreste finde på at presse hende til sex ved at sige; »Når du kan gøre det på dit arbejde, kan du vel også gøre det med mig«.

Der eksperimenteres

Lottes nuværende kæreste sidder for tiden i fængsel, men når han kommer ud om et par år holder hun op. Så er det helt slut, bedyrer hun og tilføjer, at det værste er, at man vænner sig til pengene.

»Når andre mennesker går i Føtex og køber for 200 kroner kommer jeg hjem med varer for 6-700 kroner og har ikke brug for halvdelen af det jeg har købt.«

Døren brummer. Sandra kravler ud af uldtæppet og sofaen, tager højhælede støvler på og går ind til sin sidste kunde, der set gennem dør-sprækken fra baglokalet ligner en nydelig forstadsmand i trediverne og i jakkesæt.

En halv time senere er hun selv på vej hjem til forstaden og sin mand og to børn.

Imens klæder Simone om. Hun er i godt humør. Joggingbukserne ryger ind i skabet, hvor de skubber et broderisæt ud på gulvet. Det er altså ikke mit, griner hun. Det tilhører pigen hun deler skab med. Simone tager den gennemsigtige kjole og tjekker sin store grå kuffert med hjul og mange rum for udstyr. Den er til brug i kælderen og indeholder blandt andet nåle, el-redskaber, reb og klemmer.

Myten taler sandt, hævder pigerne. Mange magtfulde mænd kan lide at blive ydmyget og få pisk. De ser tit deres kunder i fjernsynet.

Men derudover er der absolut intet mønster i denne branche, fastslår de.

Kunderne er unge og gamle. Almindelige og dybt mærkelige. De ankommer i jakkesæt, striktrøjer, kedeldragt, men uden tøj er de fuldstændig ens.

»Nogen tror, at de er guds gave til menneskeheden, mens andre skal trøstes og have at vide at deres tissemand sørme er stor nok,« fortæller Simone muntert.

Mændene kommer fra alle sociale lag og har alle mulige ønsker. Det sker, at der kommer par, for at eksperimentere med lidt bondage i kælderen, ligesom pigerne indimellem kun skal lægge øre til problemer eller sorger på kundens hjemmefront.

Til gengæld kan Lotte godt mærke, at der bliver eksperimenteret mere hjemme i soveværelserne. Med lak og læder og legetøj. Det får de færreste mænd til at falde i svime i dag - og det bliver nok kælderen og det mærkelige, som de ikke tør spørge konen om, man skal overleve på, mener hun.

Dagen bliver til aften. Lotte varmer grønsager i køkkenet, hun er på sundhedskur, Simone og telefonpigen Gitte på 18 overvejer forskellige spise-muligheder, men det bliver ved slikken og sodavanden på bordet.

Døren brummer og endnu en nydelig fyr i oilskinsjakke anes i dørsprækken. Han vil ydmyges en smule.

Pigerne skiftes til at tage kunderne, men konstaterer, at det er en usædvanlig død aften med kun 10-12 gæster. Selvom der heller ikke er noget mønster i ringeklokken plejer der at være travlt ved frokost-tid, mellem fire og seks og igen senere på aftenen, når butikkerne lukker.

Gitte passer telefonen, der ringer med korte mellemrum. Lotte og Simone småsludrer, snakker i mobiltelfon og varmer sig under uldtæpperne.

Endnu engang brummer dørklokken.

Det er Simones tur, og det er til en halv time i kælderen for 1000 med en ældre mand, der skal bindes lidt.

Han er i tresserne, læge og nylig fraskilt.

Den perfekte kone

»Egentlig er det jeg vil have, jo ømhed og nærhed og kærlighed, det er bare ikke så let. Hverken at give eller modtage. Derfor er det her lettere. Forstår du, hvad jeg mener? Alting har to sider. Mørkt og lyst. Lykke og ulykke. Sådan er det også men menneskelivet og seksualiteten, og kun i de lykkeligste stunder går det op i en højere enhed, og så bliver seksualiteten til erotik - og det er noget helt andet.«

Svend - som vi kan kalde ham - vil hellere end gerne fortælle, mens Simone iført lakcorsage, lange handsker og lårhøje støvler tænder for elovnen og gør rebene klar.

Han har været gift i mange år, men han og konen var bedst til at nyde naturen sammen, bortset fra når hun havde fået lidt at drikke.

»Min kone var perfektionist. Det skulle se pænt ud, være rent og ordentligt - og når man har det sådan, sker den her slags altså ikke. Så er der plads til tvetydighed. Til sidst prøvede jeg at sige til hende, hvad jeg gerne ville have, og jeg har da også spurgt mig selv, om det var grunden til at vi blev skilt. Men jeg tror det nu ikke.«

Svend er en regelmæssig gæst på massageklinikker, når trykket og presset bliver for stort. Socialt og arbejdsmæssigt og følelsesmæssigt.

Bagefter følger Simone ham til døren. Han får et klem, mens klokken nærmer sig midnat.

I baglokalet kører fjernsynet stadig. Lotte ligger på sofaen under et tæppe og taler i mobiltelefon med sin kæreste. Simone tæller 2.500 kroner i sin plasticpose. Det er 2.500 for lidt, konstaterer hun.

"Øv for en død dag.«

Alle navnene i artiklen

er opdigtede.

jette.carlsen@jp.dk