Uden grænser

MEDICINSTUDIET VED Københavns Universitet er eftertragtet såvel af danske studenter som studenter fra vores nordiske nabolande. En opgørelse viser, at 20 pct. af de optagne på lægestudiet er svenske studenter, og det har skabt bekymring, fordi fakultetet så må afvise et tilsvarende antal studerende - hovedparten formentlig danske.
De urovækkende tal, som har fået undervisningsminister Margrethe Vestager til at tale om en kritisk udvikling, er fra i sommers. Udviklingen er accelereret siden 1995, hvor kun tre svenske ansøgere blev optaget.
Ifølge svenske studerende, som forleden udtalte sig til JP København, hænger populariteten sammen med, at det er sværere at blive optaget på lægestudiet i Sverige. Desuden er det nærliggende at antage, at de kommende muligheder for forstærket integration i Øresundsregionen kan have betydning.
I Det Medicinske Studenterråd anser man udelukkende problemet for politisk, men man vil dog have undersøgt, om man nu også konkurrerer på lige vilkår, da der er store forskelle på landenes karakterskalaer. Det er derfor nødvendigt, at den svenske skal konverteres rigtigt, når de svenske studerende skal bedømmes.
Det er ikke nogen ukendt situation, som er opstået i København. En tilsvarende kendes fra de jyske universiteter, hvor især norske studenter melder sig på lægestudierne, og den nordiske interesse for Danmark som studieland i det hele taget er i høj grad historisk begrundet - f.eks. vælger mange islandske studenter at uddanne sig i Danmark i mangel hjemlige muligheder. Praksis er cementeret ved nordiske aftaler om uddannelse på tværs af grænserne, som senere er suppleret med EU-aftaler.
En samlet Øresundsregion er en realitet til sommer, når Øresundsforbindelsen åbnes. Netop derfor ville det være trist med blot den mindste vaklen i forpligtelserne til at leve op til disse aftaler.
Det er selvfølgelig rigtigt, at det også kan skabe planlægningsproblemer for de danske myndigheder, men problemet burde næppe være stort, da svenske læger uddannet i Danmark også kan rekrutteres til danske job, som det f.eks. er sket med sygeplejersker. Omvendt har danske læger tidligere i stor stil "svigtet" fædrelandet til fordel for Sverige, så der har altid været en usikkerhed for myndighederne.
Man må håbe at danske studenter tilsvarende vil bruge de nye muligheder for uddannelse i Skåne, da det bl.a. kan bidrage positivt til de store forventninger til samarbejde på forskningsområdet.
Og så må undervisningsministeren i øvrigt bevise, at integration ikke bare er noget, man støtter, så længe det er gratis.