Chauffører i kamp for arbejdsmiljø

Buschauffører over hele landet nedlagde mandag arbejdet i protest mod ny overenskomst, der ikke forbedrer arbejdsmiljøet.

Især hovedstadsområdet blev hårdt ramt, da buschauffører over hele landet i går nedlagde arbejdet.

I HT-området strejkede 80 pct. af samtlige 3500 chauffører på tværs af mange forskellige busselskaber, mens det primært var chauffører fra busselskaberne Combus og Arriva Danmark, der strejkede andre steder i landet.

Det er særligt chauffører fra disse to selskaber, der i den nye overenskomst vil få forringet deres arbejdsforhold. Mens chaufførerne fra andre selskaber var vrede over, at der ikke kommer til at ske nogen forbedringer af deres arbejdsmiljø i den nye overenskomst.

Sidste år meldte Combus og Arriva Danmark sig ind i RA (Rutebilernes Arbejdsgiverforening), og der var et håb hos chaufførerne om, at man i den nye overenskomst mindst ville opnå de lidt bedre arbejdsforhold, som chaufførerne hos Combus og Arriva havde.

Samtidig havde chaufførerne forud for forhandlingerne givet SID besked om, at man ville prioritere et bedre arbejdsmiljø højere end lønstigninger.

Mæglingsforslag

Det lykkedes det imidlertid ikke SID at få igennem. SID og RA kunne ikke blive enige, og derfor endte overenskomsten hos forligsmand Asbjørn Jensen, der fredag kom med et mæglingsforslag, der følger de allerede indgåede forlig på normal- og minimallønsområderne.

Det vil sige fem ekstra feriedage, mere i pension og stigninger i løn. Dertil kommer en forhøjelse af lønnen under sygdom, barns første sygedag, barsel og fædreorlov.

»Vi er ikke så interesseret i penge, vi vil bare have et bedre arbejdsmiljø,« siger Torben Andersen, tillidsmand for chaufførerne i Arriva Danmarks garageanlæg i Kokkedal.

Han er dybt skuffet over resultatet, og han mener, at mange af chaufførerne er så tossede, at det kan føre til en ny Ribussag.

»Nu kan vi teoretisk set blive sat til at køre 13 timer i træk, og hvem har lyst til at køre med en chauffør, der har kørt så mange timer? I dag har jeg med min anciennitet ni måneders opsigelse, men efter første marts ryger jeg med et slag ned på 14 dages opsigelse, og sådan er der en lang række forringelser,« siger Torben Andersen.

Ja anbefales

Forretningsfører i SIDs Transportgruppe, Orla Petersen, sad med i sidste forhandlingsrunde. Han er også skuffet. Især efter sidste års mange diskussioner om buschaufførernes arbejdsforhold.

Deriblandt en trafikpolitisk konference på Christiansborg, hvor trafikministeren og alle andre var enige om, at der skulle ske nogle forbedringer af buschaufførernes arbejdsmiljø.

»Men da vi sad over for RA talte vi for døve ører,«siger Orla Petersen. Han vil dog alligevel anbefale medlemmerne at stemme ja til forliget, for selv om det er dårligt på busområdet er det generelt til at leve med for de andre medlemmer, siger han.

Formanden for RA, Uffe Thygesen, føler sig ikke som en vinder. Han kalder forliget en flad fornemmelse og siger, at der traditionen tro heller ikke kom noget ud af forhandlingerne denne gang.

»Ikke Ribus igen«

»Ingenting er ændret, heller ikke forringet. Masser af chauffører har kørt under disse arbejdsmiljøregler i årevis uden problemer. Men nogle vil nedgøre og kritisere alting. Hvis det er så kropumuligt at køre bus i dag, så er det utroligt, der er nogen, der vil gøre det,« siger Uffe Thygesen.

Han tror utilfredsheden er stærkt overvurderet og tror slet ikke denne sag vil udvikle sig som Ribus.

»Ribus var så speciel og enkeltstående. Det vil ikke ske igen.«

linda.bang@jp.dk

Læs også

Erhverv og Økonomi

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.